// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Camilla Läckberg: Mord og mandelduft
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Camilla Läckberg: Mord og mandelduft

Skrevet af den 6. december 2008 – 13:41Ingen kommentarer

Da min boghandler rakte mig “Mord og mandelduft” troede jeg først, at det var lydbogsudgaven han havde fundet til mig. Bogen er nemlig lille og tynd og ligner ikke slet ikke de andre Camilla Läckberg-bøger. Alligevel rummer bogen 231 læseværdige sider. Der er ganske enkelt tale om en julekrimi i pixi-format.

Handlingen foregår på en ø ud for Fjällbackas kyst en uge før jul. Martin Molin, som vi kender fra de andre Läckberg-bøger, er blevet slæbt med til familietamtam af sin kæreste, men er ikke udpræget begejstret for at skulle tilbringe en weekend med svigerfamilien. Under middagen falder familiens overhoved om og det går snart op for Martin Molin, at der er tale om mord. Uvejret raser udenfor og ingen kan komme til eller fra øen. Morderen må altså være et medlem af familien. Da Martin Molin er politimand fra Tanumshede Politistation går han straks i gang med at afhøre familien. Han er opsat på at løse mordgåden.

Bogen er skrevet i et meget let tilgængeligt sprog og minder mig derfor lidt om skrivestilen i ugebladsnoveller. Har man læst de andre af Camilla Läckbergs krimier vil man savne den spænding, som hun ellers plejer at kunne bygge op. Alligevel formådede hun at tage fusen på mig. Bogen ender nemlig slet ikke som forventet. Hvis du har brug for en tiltrængt time-out i en stresset juletid kan det varmt anbefales at tilbringe 1½ times tid med “Mord og Mandelduft”.

Camilla Läckberg, Mord og mandelduft, People´s Press, 2008, Oversat fra svensk af Kamilla Jørgensen,231 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.