Kassandra, Peter og Alexander kender vi fra de foregående fem bind i serien om en gruppe unge mennesker, der kastes ud i 2. Verdenskrigs rædsler. De bevæger sig rundt i flere af krigens dramatiske landskaber, og vi er nu sammen med dem på Østfronten, hvor nogle af nazisternes største ugerninger blev gennemført. Hele folkeslag skulle fjernes fra jordens overflade, og ethvert middel blev taget i brug – lige fra massedrabene i KZ-lejrene til vilkårlige nedskydninger og afbrænding af mennesker indespærret i kirker og andre store bygninger.

Der er intet at sige til, at russerne var hævngerrige, og heller ikke gik af vejen for grusomheder. De tre unge kæmper blandt partisaner i Ukraine og Hviderusland i takt med, at russerne begynder stormløbet mod vest. Det er ikke nemt for dem at holde sig i live. De daglige rationer rækker kun lige akkurat til at holde sulten fra livet, men vinteren truer. Og de har fået følgeskab af et lille barn, da de flygtede fra KZ-lejren Sobibor i bind fem. Ydermere er der endnu et barn på vej, idet Kassandra er gravid.

Der er gode kampscener i bogen, og det er tydeligt, at forfatterne har researchet deres emne grundigt. Det er ligeledes velvalgte scenerier fra krigen og vigtige begivenheder, som vi lærer mere om gennem hovedpersonernes færden. Men som flere af de andre bind i serien skæmmes også denne af triviallitterære virkemidler som eksempelvis banale kærlighedshistorier. Sprogligt bliver der også malet med den store pensel, så man er sikker på at alle er med. Som her, hvor Peter er på jagt efter en skat af guldbarrer: ”Pludselig var alt anderledes og bestemt ikke kedeligt mere. Tværtimod! Peter blev grebet af en intens spænding, måske var der guld alligevel. Hvilken triumf ville det ikke være at komme tilbage med en guldbarre. Nonchalant smide den i skødet på Kassandra, som om det var ingenting/…/Det havde hun bestemt fortjent, den geniale pige”.

Lotte og Søren Hammer: Skoven er vores. HarperCollins, 303 sider. August 2021