På et sindssygehospital i Louisiana bliver en ung kvinde ved navn Lucy indleveret i 1890. Hun er først katatonisk, og reagerer ikke på kontakt. Senere vågner hun op, og viser sig at være udpræget voldelig. En ung plejerske fatter interesse for denne særlige patient, og opnår en spirende kontakt. Desværre har stedets ledende læge også en interesse for kvinden, men ikke helt efter forskrifterne…

Lucy har en ubehagelig fortid, og sideløbende med at plejersken og doktoren kæmper om hendes sjæl og helbredelse, fortælles et drama om Lucys oplevelser som gunslinger. Her jagter hun fire brødre, der er involveret i frygtelige forbrydelser. Forbrydelser, der trækker spor til Lucys egne oplevelser.

Lucky Lucy er en roman der opererer på flere planer. Cowboy-delen er en slags Lucky Luke på vrangen (selv hesten hedder Jolly J), hvis altså Lucky Luke færdedes i Louisianas sumpe, der er en verden fuld af ondskab, pædofili, bestialske mord, racisme, sindssyge og hekseri. Lucy er ikke en renskuret heltinde, tværtimod, hun er et traumatiseret menneske på kanten af fornuften.

Lucky Lucy er kort sagt en roman, hvor forhænget mellem virkelighed og galskab er florlet og fyldt med rifter.

Det er Josefine Bloms debutroman og ganske overbevisende, om end det nogen gange bliver lige fortænkt nok. Det går nok, og Lucky Lucy kan vise sig at være starten på et spændende forfatterskab, men – for der er altså et men – den er alt, alt for lang. Mere end 600 sider, og rigtig meget af det er fyld i form af meget omhyggelige beskrivelser og sidespor der bare trækker tempo ud af hovedhistorierne. Her kunne man med fordel have skåret en del fra. Når det er sagt, så viser Blom masser af talent, og jeg glæder mig til at se, hvor det leder hende hen i fremtiden.

Josefine Blom: Lucky Lucy. 607 sider, Egolibris. Udkom 16. april 2020