I en nær fremtid er sneen smeltet på fjeldene i et unavngivent, men meget nordisk land. De gamle træer må fældes, i stedet rykker sydligere træsorter ind og trægrænsen rykker opad. Der bygges diger og folk køber små både, de kan have på taget af deres huse – hvis, eller når, digerne ikke længere kan holde vandmasserne inde. Engang var der en bevægelse af økologer, der forsøgte at lægge deres livsstil om i kampen mod klimaforandringerne, men de blev magelige og nu forsøger folk bare at komme overens med verden efter at Golfstrømmen er vendt.

Det er ikke nemt, for klimaforandringerne har ikke kun påvirket det ydre klima. Også menneskene er forandrede, og de fleste børn fødes med en eller anden form for mutation. Det gælder også Heidi, og ikke mindst den kæmpestore, behårede og svedende Kenneth, som hun forelsker sig i. Heidi har en særlig historie, for hendes søster var involveret i en mystisk skisportsulykke for syv år siden, lige inden sneen endegyldigt forsvandt.

Kenneth lider mere end de fleste under varmen, og sammen forsøger Kenneth og Heidi at redde verden ved at flytte i hus på landet, dyrke deres egne grøntsager og leve CO2 neutralt, så de ikke bidrager til klimafaren. Det viser sig sværere end forventet, både at leve CO2 neutralt og at holde sammen på det umage par, og imens bliver isen under nordpolen langsomt men sikkert undermineret af varme havstrømme.

I kulissen spøger Heidis alkoholiserede onkel, der finder mystiske væsener i de smeltende gletciere i Himalaya og som både vil og ikke vil fortælle Heidi, hvad han egentlig ved og har opdaget – også om hendes kæreste.

Det hele går op i et større drama i denne klimaroman, som omhandler et vanvittigt aktuelt og spændende emne, men som alligevel har svært ved at holde sammen på sin historie – først og fremmest fordi der er så utrolig mange forskellige elementer, der skal passe (lidt for godt) sammen. Den afskyelige er nem at læse med mange gode betragtninger om en verden i klimaforandring, men for mig løber den lidt løbsk både sprogligt og i handlingen. Jeg synes, at den ender mere som fantasy end som realisme, og jeg havde klart foretrukket det omvendt.

Charlotte Weitze: Den afskyelige. 320 sider, Samleren. 2. udgave, 2020