En nat ændrer alt. Til en fest bliver en ung pige udsat for gruppevoldtægt af fire unge mænd i en kælder. På hospitalet vil pigen ikke sige noget, drengene tilhører byens overklasse og forældrene hjælper med at slette sporene. En af gerningsmændene kan dog ikke leve med det hændte, og går til politiet for at melde sig selv og sine (nu forhenværende) kammerater.

Og således er alt nu anderledes. Men ikke godt, for ingenting bliver rigtig godt igen efter sådan en forbrydelse og retfærdighed er bare teori, når en unge pige er ødelagt og samfundet tilsyneladende bekymrer sig mere om konsekvenserne for gerningsmændene.

Fagerholm skriver med den moderne kulturs puls dunkende igennem hver eneste sætning. Her tænker de unge mennesker ikke nødvendigvis i formfuldendte helsætninger, men i populærkulturelle referencer. Musikken strømmer gennem deres hoveder og deres krop, deres referenceramme er ikke de gamle klassikere, men moderne pop, film, arkitektur.

Hvem slog Bambi ihjel? er ikke bare historien om unge mennesker, der ikke kan finde deres egne eller andres grænser. Det er også en roman om forældre, der er optaget af alt andet end deres egne børn. Forældre, der finder det ubelejligt, at skulle tage sig af deres børn, besværligt at skulle forholde sig til en gruppevoldtægt og som i øvrigt er vant til at man kan løse alle problemer med penge.

I det moderne samfund kan alt omsættes i pekuniær værdi, følelser, drømme, kærlighed, vrede og voldtægt. Det er en forråelse, der stammer fra gamle svigt og de historier, man holder af at bilde sig selv ind, når man skal retfærdiggøre sin egen selvoptagethed og manglende blik for hvor ulykkelige ens børn eller en selv faktisk er.

Hvem slog Bambi ihjel er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2020, og det forstår man virkelig godt. Det er opslugende, medrivende, hjerteskærende og først og fremmest originalt.

Monika Fagerholm: Hvem slog Bambi ihjel? 260 sider, Turbine. Oversat af Pia Juul, udkommer 19. maj 2002