// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Sarah Jio: Alle blomsterne i Paris
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Sarah Jio: Alle blomsterne i Paris

Skrevet af den 22. januar 2020 – 06:38Én kommentar

Vi skal på tur til Paris, her bor Caroline, der har været involveret i en ulykke, så hun har mistet hukommelsen. Hun ved ikke noget om sig selv og skal langsomt stykke sin fortid sammen med de få brikker hun enten finder eller kommer i tanke om. Hun bor i en stor dejlig lejlighed på Rue de Cler og lejligheden rummer på en grum historie, der går tilbage til det naziokkuperede Paris under 2. verdenskrig.

I Paris under krigen bor en ung enke sammen med sin far og sin datter. De forsøger at få dagligdagen til at hænge sammen, mens de arbejder i farens blomsterbutik. Den unge enke, Celine, håber at finde kærligheden på ny, men deres verden ser pludselig anderledes ud, da en tysk soldat får et godt øje til Celine. Soldaten bor i en stor lejlighed på Rue de Cler.

Caroline får langsomt sin hukommelse tilbage, men hun opdager, at der er mange ting hun slet ikke ønsker at huske, for fortiden indeholder også en stor sorg.

De to kvinders skæbne viser sig at være forbundet, og langsomt stykkes deres historier sammen i en skøn forening af historie, kærlighed, sorg og styrke.

Sarah Jio har skrevet 10 romaner, der er udkommet i mange lande. Alle blomsterne i Paris er hendes første roman på dansk, men der er flere på vej og det lover godt.

Romanen fungerer rigtig godt med at flette de to historier og de to tidsperioder sammen, og at den foregår i Paris er bare en skøn bonus. Det er en bog der nærmest læser sig selv, og spændingen, romantikken og dramaet holder læseren fanget imellem siderne. En medrivende og hjerteskærende fortælling.

Sarah Jio, Alle blomsterne i Paris, Gads Forlag, 392 sider, 2019, på dansk ved Lærke Pade

Én kommentar »

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.