Hovedpersonen i Morels opfindelse ankommer til øen for at finde ro og for at skjule sig. Romanen er hans dagbog og beskriver de mange tankevækkende og til tider naturstridige hændelser. Den beskriver hele tiden og på forskellig vis spillet mellem virkelighed og fantasi, og samtidig bliver realismen i den logiske tankerække også udfordret hos jeget.

Det lader til, at forfatteren går i fodsporene på Jorge Luis Borges, en anden af sydamerikas helt store forfattere, med en stil, der blander og leger med grænserne mellem fiktion og fakta. Her ses blandt andet brugen af fodnoter, der er vedhæftet en notits om, at det er udgiverens noter om eller til den angiveligt virkelige hovedperson. Nogle af de ting, der beskrives i bogen, er så tydeligt urealistiske, men de er beskrevet med en naturlighed og et glimt i øjet, så man studser over det hver gang.

Når Borges kalder denne roman perfekt, så er der noget om det. Der bliver brugt mange sproglige virkemidler og en slags metareferencer i teksten, som man ikke kan lade være med at smile ved, når man har set dem eller tror, man har gennemskuet Casares’ intentioner. Romanen har en fin spændingskurve, og man holdes fint fanget. Én hentydning ad gangen kommer vi nærmere på sandheden om øen.

Jeg vil dog ikke afsløre for meget her, da jeg vil efterlade glæden og overraskelsen til læsernes egne læseoplevelse. Her skal Borges’ kommentar om den perfekt roman også ses ud fra det perspektiv, at oplevelsen og det uvisse er en vigtig del af strukturen. Jeg tør dog godt skrive, at Casares har nogle interessante tanker om, hvad der dengang var futuristisk, men i dag er nært og ikke utænkeligt. Og sammen med disse overvejelser aner man nogle eksistentialistiske ideer, som kommer mere eller mindre tydeligt til udtryk.

Overordnet set må jeg give Jorge Luis Borges ret i, at Morels opfindelse er, hvis ikke perfekt, så i hvert fald absolut glimrende. Den er ikke let læselig, men den er helt bestemt værd at læse for alle, der godt kan lide at måtte tænke og undres, mens de læser.

Selvom genren teknisk set hører under science fiction, er det på en måde, som er diskret og ganske naturlig og troværdig. Der er altså hverken stjernerejser eller fremmede væsner med. En af bogens forcer er netop, at man ikke helt er klar over, hvad der sker, og hvor man ender henne – og især den måde dette kommer til udtryk på.

Adolfo Bioy Casares: Morels opfindelse. Sidste Århundrede, 2019. 153 sider.