Nogle bøger bliver omtalt meget og længe – selv inden de er udgivet. Andre bøger dukker pludselig op ud af det blå. De førstnævnte kan få rigtig fine boganmeldelser, men der er også en risiko for at den meget omtale gør anmelderne en anelse mere kritiske. De sidstnævnte bøger er der typisk ikke andre forventninger til, at de der opstår, når man kigger på omslaget, læser bagsiden og den eventuelle pressemeddelelse. Lang indledning, jeg ved det, men her følger til gengæld en anmeldelse på en af de bøger, jeg netop ikke har haft ret høje forventninger til.

“Tøsetur” er enkel i sproget, og kunne godt have tålt en ekstra gang korrekturlæsning. Bogen er til tider mindre realistisk i sin handling, for eksempel bliver et par søskendebørn tilbageholdt af myndighederne på et noget spinkelt grundlag efter at være blevet indlagt på hospital. Men behøver en god historie altid at være realistisk? Jeg var lidt skeptisk overfor titlen, hvorfor kalde kvinder i slutningen af 30-erne for tøser, det sender tankerne hen på lyserødt Minnie Mouse tøj. Men når det nu er sagt, er de fire kvinder som er omdrejningspunktet i bogen, hver især karikeret på en underholdende og skæv måde, så jeg undervejs både blev provokeret, irriteret og underholdt.

Vi møder kontrolfreaken Susan, som “finder det ydersttilfredsstillende at vise sit månedskort hver dag”, og som sætter pris på den type af samvær med ægtefællen, hvor hun spændes fast til en fitnessbænk med bind for øjnene midt i stuen. Omvendt møder vi Maiken, som skynder sig at sætte en kogevask over, når der er optræk til intim hygge på hjemmefronten. Der er selvfølgelig også singlepigen Annette, som har en profil på et datingsite og som synes, at “samfundet altid tog hensyn til dem, der havde børnene, mens de barnløse bare havde at betale til børnehaver og skoler.” Og så er der Lone – kvinden der drukner under tøseturen i sommerhuset og som alle veninderne holder af. Det starter med en hyggelig “Tøsetur” i sommerhus, som udvikler sig til en (måske) drukneulykke, kidnapping, skilsmisse og masser af hverdagsliv.

“Tøsetur” er Rikke Franchs debutbog. I pressematerialet er den omtalt som en “sjov og spændende roman i den såkaldte chic-lit genre”, som tilmed er en “god historie til travle kvinder, der lige kan nå at læse et par sider i toget, bussen eller sengen, før en ny dag begynder med lange gøremål på arbejde og derhjemme”. Og det kan den sagtens være for nogle. For mig blev den i stedet “en-påskeferie-i-sommerhus-bog” og nåede dermed slet ikke at komme med mig hjem i hverdagen. Det var den, trods tidligere nævnte kritik, alligevel for spændende til.

Rikke Franch, Tøsetur, Bogkompagniet, Marts 2010, 296 sider.