// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Sofie Linde: Fårking Gravid
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Biografi

Sofie Linde: Fårking Gravid

Skrevet af den 19. januar 2019 – 07:20Ingen kommentarer

Sofie Linde er en tv-vært, som er kendt for shows til børn og unge, hun er rap i replikken, sjov og sprudlende. Efter fødslen af sit første barn har hun skrevet en bog om at blive mor. En omvæltende proces for hende, hvor graviditeten ikke var så fantastisk, som hun havde håbet, og hun følte sig forkert og havde svært ved at nyde at blive større og større. I bogen deler hun sine ukritiske inderste tanker, hvilket jo egentlig er ret modigt og sejt. Læseren er ikke i tvivl om, at Sofie Linde er ærlig i sin fortælling om at være presset til det yderste i graviditeten.

På tv har hun målgruppen “børn og unge” i sin hule hånd, men når hun skriver en bog om at være gravid, holder det meste af den målgruppe op med at være realistisk modtager. Sproget er i udpræget grad som at lytte til hende på tv, og det synes jeg ikke fungerer på skrift. Flere gange mistede jeg pusten undervejs. Og jeg er endda selv lige blevet mor – dog for anden gang og er ti år ældre end hende, så selvfølgelig fjerner det en del af lighedspunkterne.

Hvis du er ung, gravid og virkelig træt af det, kan du måske bruge bogen som opmuntrende læsning om ikke at være alene. Emnet om at være gravid og ikke den lykkeligste i verden af den grund er vigtig og skal italesættes. Her sker det lidt i stil med “Nynnes dagbog”, som vi har set i mange forskellige afskygninger, og det bliver lidt langtrukkent og uinteressant. Det ville klæde bogen med en udlugning i talesprog, men det er en svær balancegang, når det fungerer som en dagbog, og forfatteren skal kunne genkende sig selv sit sprog. Det er en lang beretning i form af hendes dagbog krydret med små tilbageblik, billeder og i slutningen hendes mands kommentar til bogen. Og lige den afrunding på bogen fungerer rigtig godt.

Sofie Linde, Fårking gravid, Lindhardt & Ringhof, 300 sider, udgivet 25. oktober 2018

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.