I en lille svensk landsby finder man efter en lille cykeltur fire huse, der ligger samlet og bliver kaldt for Klyngegården. I et af husene bor de to ældre søskende Elsa og Julia. I et andet bor der kun nogle om sommeren, det tredje hus er helt tomt, og i det sidste bor ungkarlen Ragnar. Han er også oppe i alderen, vældig rar, omsorgsfuld og vil gøre alt for de to søstre. Der bor de egentlig meget godt i deres lille samfund med lidt køkkenhave og marker omkring sig. Dog har de to søstre en gammel koklokke hængende uden for køkkendøren, som bruges, når de har brug for Ragnars hjælp. De kalder den ”Akutklokken” – mest i sjov. Men situationer kan nu hurtigt blive alvorlige, særligt når der er æggebægre på spil!

De to søstre må nemlig bruge klokken flere gange i den kommende tid, fordi de pludselig finder sig selv i en ret begunstiget situation, som de slet ikke finder sig tilpasse i. En fjern kusine har testamenteret sit 4 millioners hus med tilhørende Mercedes og swimmingpool til de to søstre, og med en sparsom tilværelse, hvor de har sovet i samme seng, er bare udsigten til en ny brødrister rystende. Og de har ikke kørekort til bilen.

Med arven følger også nogle bekendtskaber, som truer den idylliske tilværelse for de to søstre – for ikke at nævne sladderen i den lille landsby.

Dette er en hyggelig bog om to muntre søstre, der vil alle andre det så godt, men helst ikke vil bede om noget selv. Alligevel giver de nogle gange los for fornuften, og vi kender nok alle nogle, som er meget sparsommelige, og når de så endelig giver sig selv lov til lidt luksus, liver de helt op. Det giver smil på læben og varme i hjertet, og det er lige, hvad der kendetegner denne bog.

Akutklokken, Karin Brunk Holmquist, Cicero, udgivet 1. februar 2018, 268 sider, oversat af Marielle Nielsen Hansen