Til tider sidder jeg med en bog i hånden og læser den ivrigt, mens jeg konstant undrer mig over hvorfor. Det kan være handlingen, der ikke sidder lige i skabet. Det kan være, at det er hovedpersonen, der ikke er ’tegnet’ godt nok op. Det kan også være, at jeg bare ikke kan mærke, hvad jeg får ud af at læse den.

Den følelse sad jeg med, da jeg læste Robert Zola Christensens ”Balloner forbudt”. Men når sådan noget sker for mig, så dukker det uundgåelige spørgsmål naturligvis op: Hvorfor i alverden læser du så videre? Tjah. ”Balloner forbudt” handler i sin grund om en midaldrende mand, professor på universitetet i Lund, der er gået en smule død i sit ægteskab med Annika, som om ganske få øjeblikke fylder 40. Hun forsøger; han reagerer nærmest pligtskyldigt, mens øjnene i stedet leder efter den unge smukke russiske studerende Olga.

Det ville egentlig være synd at uddybe handlingen mere – især hvis jeg skal understrege min pointe. Jeg havde nemlig lidt svært ved helt at finde ud af, hvad den handlede om. Og jeg var usikker på, hvad min hovedperson kunne finde på, og hvad han ville tænke. Jeg fandt det endda svært se, hvad jeg egentlig fik ud af at sidde og læse historien. Og alligevel læste jeg videre.

Svaret er to-delt. Nummer et: Forfatteren er Robert Zola Christensen. Han skriver brillant og rammer en nerve, der bare gør, at jeg har svært ved at lægge ham fra mig. Hans sprog er vedkommende og levende, og så ligger det fremfor alt ikke på et lige og forventeligt spor. Vi tager nogle smutveje og kommer på nogle små sproglige sidespor undervejs, hvilket selvfølgelig er med til at holde selve fortællingen i live.

Nummer to: Efterhånden som jeg når længere frem i bogen, opdager jeg, at den handler om mig. Og ikke for at blive filosofisk, men den handler også om min kone, min datter, mine venner, … og dig. Og når det går op for mig, så er jeg helt med om bord.

”Balloner forbudt” er en kort bog. Men på den anden side er det utroligt, så lidt man kan sige på 132 sider – og alligevel sige så meget, skabe så mange billeder i mit hoved og fortælle så fuld en historie. Iden: Der er Robert Zola Christensen. Så hvad havde jeg forventet?

En fin oplevelse. Læs den på flyet eller en lørdag eftermiddag. Jeg blev ikke skuffet – selvom jeg først troede, jeg ville blive det.

Balloner forbudt, Robert Zola Christensen, Arabesk, 132 sider, 23. juni 2017.