Maja Elverkilde har sat sig for at skildre veninder og deres indbyrdes forhold, kærester og deres kriser og modgange samt forældre, der gerne vil være det, og nogle, der ikke vil eller kan.

Behovet for at komme væk fra sig selv og få opmærksomhed får Sidse til at tage en bus ud på landet for at møde en mand, der ikke ved, at hun kommer. Sidse er skilt og ensom. Arendse er utro med naboen, og Arendses mand Niels foregiver et hjertestop for at blive set. Cecilie flytter ind ved siden af Arendse, og Cecilie er skilt fra Lars. Lars’ far er også far til Kalle, som har affærer, mens han leder efter den eneste ene.

Kan du følge med?

På et tidspunkt måtte jeg skrive navnene ned, og jeg nåede til 6-7 stykker i løbet af de første kapitler, som var kædet sammen, og flere kom til, og nogle forsvandt pludselig. Persongalleriet er enormt for så lille en bog. 200 sider kan næsten betragtes som en lille bog i disse tider, hvor murstensromanerne er i hobetal.

Det er dejligt forfriskende med en bog, der ikke er længere end 200 sider. Der er alt rigeligt plads til at fortælle mange historier. Læsningen kræver blot, at du holder tungen lige i munden. I hvert fald hvis du gerne vil have nogenlunde styr på, hvem der er hvad, og hvordan de kender hinanden.

Det bliver næsten for meget af det gode med alle disse forskellige karakterer. De er alle pudsige, har deres egen særegenheder og befinder sig i en eller anden form for livskrise. Omfanget af personer gør det blot lidt svært at få et helikopterperspektiv på, hvor de alle er og er på vej hen. En ting er dog sikkert – der er mange ensomme skæbner, som blot trænger til en håndsrækning i denne bog. Men den, der kunne række sin hånd ud, har ikke overskuddet.

Romanen sætter jo faktisk fokus på det, der ofte sker, når vi er mange, der færdes de samme steder – vi bliver ensomme, for selvom vi er mange på et sted/en boligopgang/en arbejdsplads/et parcelhuskvarter/en familie, så er vi til tider os selv nærmest. Og det bliver man ensom af.

Heldigvis tegner det også til i bogen, at der er lyspunkter. At ensomheden bringer noget godt med sig. Alt godt kommer til den, der venter, virker så fortærsket, men der er nogle, der er vindere i Maja Elverkildes roman. Noget bliver bedre af at blive bragt frem i dagslys – i hvert fald for nogle.

Den slags skal gøres i dagslys, Maja Elverkilde, Pote Produktion, 198 sider, udgivet 22. august 2017