Nogle bøger får mig til at lukke øjnene af gru. Bøger, som er så præcise i deres billedlige beskrivelse, at det løber mig koldt ned ad ryggen. Egentlig en ret særlig evne og en cadeau for at være så sprogligt velfungerende.

”Jalousi” handler om to unge, der i deres desperate søgen på at være selvstændige individer, klamrer sig til hinanden. Faktisk gør det helt ondt at læse. Gengivelse af sms-beskeder understreger behovet for at få ret det ene øjeblik og efterfølgende bede om forladelse det næste. De to, Samsine og HP, er ikke i samfundets højeste klasse. De kæmper for at få penge til at strække, for især alkohol tærer på budgettet, som er svært at gøre stort, når det med at få et ordentligt job ikke lykkes.

Uden at give for meget væk kan jeg godt sige, at det er et voldeligt forhold, og det er på det psykiske plan og i den grad på det fysiske plan. Som en kvinde, der higer efter opmærksomhed og kærlighed, kommer Samsine tilbage, tilbage, tilbage, og HP tager imod hende for kort efter at skubbe hende væk. Det er så dysfunktionelt, at det smerter i maven at læse, for det sker jo. Dette er virkeligheden for nogle, og det må man aldrig glemme – det er nogles kærlighedshistorie at leve på denne måde. Ikke nødvendigvis ønsket, men desværre en realitet. De kan ikke lukke bogen, for de kæmper for overlevelse, og hvis ikke man ved bedre, eller ved, hvor man skal gå hen, når man elsker for meget – hvor meget vil man så tage til tåls med?

Den er barsk og på ingen måde en feel-good bog, men det lover den heller ikke. Men det er et interessant psykologisk drama.

Jalousi, Jacob Skyggebjerg, Gladiator, udgivet 10. april 2017, 143 sider