Jeg byder velkommen til Linda Boström Knausgårds kortroman Velkommen til Amerika. Det er en vellykket, dyster, foruroligende og i den grad glimrende kortroman om død, frygt og familieliv i opløsning.

11 årige Ellen ønsker, at hendes alkoholiserede og psykisk ustabile far skal dø. Hun beder derfor højlydt en bøn til Gud og ønsket går i opfyldelse. Ellen føler skyld, hun er overbevist om, at hun er årsagen til hans død. Men hun føler ingen dårlig samvittighed. Bange for sin egen stemmes magt beslutter hun sig for ikke længere at tale. I starten lader hendes mor hende være, sikker på at Ellen nok snarest skal tale igen. Senere giver hun Ellen en notesbog i tilfælde af, at hun hellere vil skrive end tale. Ellen kvitterer ved at tegne et grantræ og en nisse.

Ellen bor i en stor 6 værelses herskabslejlighed lige ved parken i en stor svensk by (Stockholm?). Der er masser af plads til børn, man må sågar køre på rulleskøjter indenfor. Men Ellen er hverken glad eller lykkelig. Hun er bange for sin storebror, for hans hænder og for hans vrede. Og hun er påvirket af sin mors sorg. “Når mor græd. Så faldt verden sammen, og gråden var det eneste, der eksisterede.” Ellen fortæller videre: “Det brændte indeni mig, når hun græd.”

Mor er skuespiller på teatret, det er hendes karriere, der er årsag til, at de er flyttet til byen, og dermed årsag til at faren måtte sige sit job op i den nordlige ende af landet, hvor de kom fra. Moren omtaler altid familien som værende en “lys familie”. Lyset er meget svært at få øje på.

Når man først går i gang med bogen, slipper man den ikke. Læs den gerne i et stræk. Som læser hypnotiseres man hurtigt af 11 årige Ellens stemme. “Jeg var ingen naturkraft. Jeg var besmittet af tvivlen.” Og tvivl og bekymring er der nok af i den urovækkende kortroman. Den får mine varmeste anbefalinger!

Linda Boström Knausgård, Velkommen til Amerika, LIndhardt & Ringhof, Februar 2017, 88 sider.