I hvert øjeblik er vi stadig i live er en barsk, rørende, vigtig og i den grad anbefalesværdig bog om liv og død. Den svenske forfatter Tom Malmquist mistede sin kæreste Karin. Hun døde af en uhelbredelig sygdom i 2012. Inden da blev deres fælles datter taget ved kejsersnit. Da Tom kommer hjem fra barselsgangen er det således i en helt ny rolle som alenefar og med en sorg så stor i pusletasken.

Den første del af bogen er meget observerende beskrevet, meget grundig og det gør det nemt at følge med i sygdomsforløbet og fornemme stemningen. Her følger vi Karin og Tom under indlæggelsen, frem mod kejsersnittet, læser med under forværringen i Karins tilstand frem mod hendes død. Tom tog konstant notater under opholdet på hospitalet og de er sikkert med til, at denne del af bogen står så stærkt.

Den anden del af bogen handler om tiden efter Karins død. Hvor utroligt det end lyder, var det denne del af bogen, der smertede mig mest. Her skal Tom diskutere valg af kiste og sange med svigermor. Han skal forholde sig til, hvilke smykker hans datter skal arve, og hvilke der måske skal gå til svigermor. Han kæmper med de svenske offentlige myndigheder om faderskab og forældremyndighed. Han mødes med skepsis og bureaukrati. Oftest med en total mangel på empati eller omsorg. Og vi læser om tiden med Karin, da de som unge mødte hinanden.

Jeg blev så stille, da jeg læste denne bog. Jeg lukkede alt andet ude. Min egen hverdags små problemer blev så ubetydelige. Tom har mistet sin elskede Karin. Og hans datter har mistet sin mor. Tom bærer på en sorg så stor, alligevel er han på intet tidspunkt appellerende. Han skriver nøgternt, observerende, reflekterende og med en stor kærlighed. Og hvad kærligheden angår er der intet “hjerte-smerte” eller andet floskelfyldt i skildringen af deres forhold, tværtimod er nuancerne med, så vi hører også om deres uenigheder.

Heldigvis hører vi også om tiden efter Karins død, hvor Livia vokser, spiser, leger og starter i børnehave. Livia (Liv-i-a) bliver selve livet. Uden hende er det ikke sikkert Tom nogen sinde var kommet videre.

Jeg læser (også) bogen som en hyldest til livet og til kærligheden.

Nogle bøger er hurtigt glemt. Andre lever videre i læserens tanker i en rum tid. Denne bog tror jeg aldrig jeg kommer til at glemme.

Kære Tom, kære Livia, I ønskes alt det bedste! Og stor stor tak for at lukke os ind, der hvor det gør allermest ondt.

I hvert øjeblik er vi stadig i live var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2016.

Tom Malmquist, I hvert øjeblik er vi stadig i live, Oktober 2016, 287 sider, C & K Forlag.