// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jessica Knoll: Verdens heldigste kvinde
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Jessica Knoll: Verdens heldigste kvinde

Skrevet af den 3. december 2016 – 08:21Ingen kommentarer

verdens-heldigste-kvindeAni FaNelli bor i New York, hvor hun skriver klummer til det kendte og fashionable New York Women’s Magazine. Hun har et vigtigt job, en god lejlighed og udsigt til at gifte sig med den helt rigtige rige arving.

Folk omkring hende er dybt misundelige og det ser ud som om hun er typen, der har fået alt forærende. Hun gør alt for at hendes liv ser fuldstændig perfekt ud og hun virker temmelig irriterende.

Men langsomt finder man ud af og Ani FaNelli gemmer på en stor hemmelighed. Hun har intet fået forærende. Engang hed hun TifAni, gik på Tha Bradley School med overklassens børn og hun kæmpede en daglig kamp for at blive accepteret og få den rigtige omgangskreds.

De smarte drenge opdager hurtigt, at hun vil gøre hvad som helst, for at komme ind i varmen – næsten. Hun oplever forfærdelige ting, som fører hen mod den endegyldige tragedie, der vil forfølge hende for altid. Lige meget hvor mange perfekte rammer, hun sætter op for sig selv.

Fortiden indhenter hende og hun skal tage stilling til, om hun vil gemme og glemme, eller om hun vil tage hul på alle de erindringer, som hun har gjort alt for at glemme. Hendes beslutning får selvfølgelig konsekvenser – store konsekvenser. Og langsomt ændrer man som læser syn på den kære Ani. For ingenting er som man troede til at starte med.

Skarp, barsk og virkelig spændende. Hav lidt tålmodighed i starten, hvor bogen virker som enhver anden chick lit, hold fast og opdag, at det er den bare slet ikke.

Verden heldigste kvinde er skrevet af Jessica Knoll, der er journalist og som har arbejdet på flere store magasiner. Bogen er hendes debutroman og den røg direkte på bestsellerlisten hos New York Times. Filmrettighederne er solgt til Lionsgate og Reese Witherspoon skal producere filmen.

Verdens heldigste kvinde, Jessica Knoll, Politikens forlag, 390 sider, 2016

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.