Rigtig mange forfattere af biografier har efterhånden fundet ud af, at kronologi er noget, man kan arbejde med. Det giver egentlig sig selv. Når du skriver en bog om en kendt person, så er der relativ stor sandsynlighed for, at vejen frem til, at han eller hun nåede sin berømmelse, ikke altid har været lige interessant. Og fred være med det. Alle skal jo starte et sted.

Dette er den anden bog i træk, hvor jeg kan konstatere, at forfatteren er lammende ligeglade med det og har valgt at fortælle deres historie kronologisk. I bogen om John Eriksen led historien kun marginalt under det. I ”Rød djævel” bliver det aldrig relevant, for bogen er simpelthen skrevet så hamrende godt, at den for mig direkte blev en ’page turner’.

Lad os lige få fakta på plads. Mads Timm var et ungt fodboldtalent, der i en meget tidlig alder fik tilbudt en ungdomskontrakt i Manchester United. Hvis der er enkelte derude, der har set lidt MUTV (Manchester United tv) i begyndelsen af 00’erne, så kan de muligvis huske en meget dominerende rødtop løbe rundt og imponere på Uniteds ungdoms- og reservehold. Måske kan nogle endda huske hans 11 minutter på 1. holdet i en Champions League-kamp mod Haifa på Cypern.

Det, der dog står mest tydeligt tilbage er avisoverskrifterne om Mads Timm, der kom i fængsel efter uforsvarlig kørsel med uheld til følge. Og så nedturen. Forsøget på comeback i OB. De sporadiske glimt af et spildt talent. Og trætheden. Trætheden i øjnene på en alt for ung mand, der efter en alt for kort karriere simpelthen er blevet ’ædt’ af sit arbejde.

Den bedste beslutning, Mads Timm har taget i meget lang tid er – efter min mening – at fortælle denne historie (forhåbentlig er han selv af en anden mening). Og måske især at fortælle den til journalisten Søren Baastrup. Nej, vi kommer slet ikke i dybden med de enkelte hændelser, men vi lærer en masse, vi ikke i forvejen vidste, og vi får præsenteret nok fra en mand, der jo aldrig nåede at blive den stjerne, han kunne være blevet.

Og så er der ’kickeren’, om man så må sige. Kirsebærret på toppen. Prikken over det nok så berømte ’i’. Vi får det serveret i et let og lækkert sprog, der viser, at Baastrup er manden, du gerne vil fortælle din historie til. For selvom du som læser ikke nødvendigvis sidder tilbage med en følelse af, at det hele vel nok er så synd for Mads Timm – og lad mig med det samme sige, at det så absolut heller er min fornemmelse, at det er en følelse, Mads Timm selv ønsker, du skal sidde tilbage med – så er hans fortælling formidlet meget ærligt – og meget spiseligt.

Jeg havde ikke forventet det helt store, da jeg tog læsebrillerne på og satte tænderne i denne her bog. Nu har jeg både lyst til at møde Mads Timm og trykke ham i hånden og at give Søren Baastrup et meget anerkendende klap på skulderen. Tak for en god oplevelse.

Rød djævel, Mads Timm, People’s Press, 269 sider, Oktober 2016.