Anil og Leena vokser op sammen i Indien. Gennem hele deres barndom leger de sammen og deler en masse oplevelser sammen lykkeligt uvidende om de forskelle i deres baggrund, der vil komme til at skille dem ad senere.

Anil er af en højere kaste end Leena, og som familiens ældste søn har han mange ting at leve op til. Han uddanner sig til læge og forfølger drømmen om at tage til USA for at arbejde på et rigtig godt hospital. Leenas fornemmeste opgave er at blive godt gift.

Det går dog ingen af dem helt som forventet. Anil kæmper med at leve op til de høje krav, der møder ham i USA, og samtidig med at han er fremmed i USA, føler han sig heller ikke helt hjemme i Indien længere. Leenas forældre gifter hende bort til en tilsyneladende god mand af en god familie. Men virkeligheden for Leena bliver barsk i den nye familie, der betragter hende som tjenestepige og ikke en del af familien. Hendes mand er ubehagelig og voldelig, og hun savner sin familie frygteligt, men ved også, at det ville bringe stor skam at forlade sit ægteskab.

På hver sin måde kæmper de med at leve op til de forventninger, der er til dem og samtidig være tro mod sig selv. Men på tilfældig vis binder deres baggrund dem sammen igen og de finder hjælp hos hinanden.

Den gyldne søn er en meget velskrevet roman, der optog mig fra de første sider. På trods af den noget forudsigelige historie mistede jeg på intet tidspunktet interessen. Historien er fortalt med stor troværdighed og udover et stærkt persongalleri får man som læser også et indblik i det meget traditionelle og kulturelle liv i Indien – på godt og ondt.

Shilpi Somaya Gowda, Den gyldne søn, Cicero, februar 2016, 453 sider.