Denne bog er bogstaveligt talt spændende fra første side. Nej, faktisk er den spændende, allerede fra du har læst bagsideteksten. Åh, hvor vil du bare gerne vide, hvad pokker der er sket dengang, og hvorfor den ene kvinde er så optaget af den anden, og den anden tilsyneladende ikke engang genkender den første.

Det er ikke sådan, at hvert eneste kapitel er drønspændende, men spændingen bygges op, og stille og roligt folder de to personligheder sig ud, men intet afsløres før til allersidst.

Nina ser en dag Emma i gadebilledet og er ikke i tvivl, men Emma genkender tilsyneladende ikke Nina. Ved en masse orkestrerede tilfældigheder bevæger Nina sig tættere og tættere på Emma i et vanvittigt dobbeltspil, som virkelig får hårene til at rejse sig på tidspunkter.

Forfatteren skildrer de to kvinder hudløst ærligt, og det beskidte vasketøj hænges til tørre.

Jeg er vild med bogen. Ikke hele bogen, men ideen, opbygningen, sproget. Det er rigtig godt. Til gengæld læste jeg med vantro den sidste side og bladrede videre i sikker forvisning om, at der kom mere. Men det gjorde der ikke. Bogen var slut. Er du sindssyg et brag! Det må blive til en film.

Harriet Lane, Den anden, Gads forlag, januar 2016, 299 sider.