Hvorfor forbliver kvinder i forhold, hvor de er underkuede? Og hvorfor undlader de at fortælle nogen om den psykiske tortur, de er underlagt? I Udkigstårnet får vi et indblik i den ensomhed, håbløshed og skam, der er forbundet med at være en kvinde, der føler sig forpligtet til at blive hos en magtbegærlig mand. En mand med et humør lige så ustadigt som hans fornemmelse for forretning.

Barndommens svigt sidder i de to kvinder, Laura og Clare, der er i 1940’erne bor i Sydney. Deres mor havde ingen interesse for dem. Faderen var død. I en alt for tidlig alder skulle de to piger være husholdersker og underholdningskanaler for deres mor, indtil hun valgte at flytte til England. Rollerne tager Laura og Clare med sig, da den ældre Felix Shaw, chefen på Lauras arbejde, lover moren at sørge for de to kvinders fremtid. Laura og Felix bliver gift, og Clara flytter med.

Begge arbejder på Felix’ fabrik, og hjemme i det prominente hus står den på regnskab, madlavning, rengøring og konstant frygt for Felix’ lune og tyranni. Har han drukket, raser vreden – der bliver bandet og kastet med alverdens ting, indtil han døddrukken falder omkuld og sover til næste morgen. Har han ikke drukket, er han ’blot’ ondskabsfuld. De to søstre er spærret inde i et hus, der fungerer som et udkigstårn, hvor de stille betragter verden udenfor. Og ikke ved, hvilken virkelighed der er bedst eller værst.

Clare spekulerer meget over hendes tilstand som værende en, andre ikke ser. Soldaters indtog i byen og venskaber skabt via arbejde giver dog en åbning til en anden verden.

Bogen kan til tider være langtrukken, men det er alligevel interessant at følge den ene søster nærmest overgive sig til kvalerne og den anden søsters ønske om at blive set. Som læser håber man, de får styrken til selv at sige stop over for de daglige verbale ydmygelser. Alt i alt en god dramatisk bog.

Udkigstårnet, Elizabeth Tower, Lindhardt & Ringhof, 28. september 2015, 240 sider, oversat af Signe Lyng