Ellen er hypnotisør og går på date med den søde Patrick, som egentlig ikke er noget særligt. De to er, udover deres erhverv, meget forskellige – han er enlig far, elsker camping og countrymusik. Det er ikke en del af Ellens liv.

På den fjerde date annoncerer Patrick, at han ønsker at fortælle Ellen noget. Hun forventer et brud. Ikke et brud, hun regner med vil gøre ondt særligt længe. Men nyheden er en anden. Noget interessant. For Patrick bliver forfulgt af sin ekskæreste. En stalker. Sikke et vendepunkt.

Liane Moriarty skriver fængende bøger med et interessant og overraskende plot og særlige personligheder, som man både forelsker sig i og hader. Der er mange nuancer i hendes historier, som gør dem værd at fordybe sig i, og jeg er blevet revet med af flere af hendes fortællinger.

Det gjorde jeg i og for sig også i denne bog, men det er ikke min favorit. Afsløringen af plottet – at hypnotisøren Ellen har sin kærestes stalker som patient – er for simpel. I løbet af bogen er der forgreninger af historien, som er uvedkommende og irrelevante, som for eksempel Ellens veninders manglende empati for hinanden. Bogen kunne med fordel have været kortere.

Det klæder dog fortællingen, at Liane Moriarty bruger henholdsvis Ellen og stalkeren Saskia som fortællere. Dermed kommer der et særligt perspektiv på den forsmåede kvinde, der nu ser Ellen og hendes kærlighed, Patrick, fejre forlovelse og graviditet sammen. Og den søde Ellen viser nogle sider af sig selv, som ikke kun er søde, og det er egentlig forfriskende.

Læs bogen, hvis du er til kærlighedshistorier, en smule spænding, at læse om positiv og negativ udvikling hos både gode og knap så gode mennesker og ikke mindst en happy ending.

Hypnotisørens kærlighed, Liane Moriarty, Politikens Forlag, udgivelse 24. november 2015, 416 sider, oversat af Betty Frank Simonsen og Lea Carlsen Ejsing