En aften på vej hjem i bilen opdager Frances en forulykket bil i vejkanten. I bilen sidder en kvinde fastklemt, og Frances taler med hende, indtil hjælpen når frem. Desværre overlever kvinden ikke, og de efterladte vil gerne i kontakt med Frances, som var den sidste, der talte med den afdøde.

Frances har ikke lyst – indtil hun opdager, hvem afdødes mand er. En succesrig forfatter, som måske kan være interessant for hende. Hun er redaktionssekretær uden den store succes. Hun mødes med familien og begynder efterfølgende at ses med datteren med jævne mellemrum. Kendskabet til familien åbner døre, og Frances vil have mere.

Romanen er i sig selv ikke ret spændende. Det er en historie, hvor man hurtigt fornemmer handlingen, og der kommer ikke de store overraskelser. Det, der fanger, er den meget troværdigt skildrede hovedperson Frances og at komme ind i hovedet på en ret almindelig og tilsyneladende god pige, som gemmer på en nederdrægtig og kalkulerende side. En side der udfolder sig som historien skrider frem, samtidig med at sympatien for hende daler. Hun slipper af sted med det meste, men det er ikke kønt.

Bogen virker unægteligt som et oplæg til en film – og lur mig om ikke det bliver til en film en dag. Især med den slutning. Jeg havde ønsket mig en anden slutning.

Harriet Lane, Ikke uden dig, Gad, februar 2015, 275 sider.