Forsvindinger er en klog og rørende roman. Eric Kennedy – eller faktisk hedder han Schroder – har rodet sig ud i en masse problemer, der startede lang tid tilbage, da han som dreng søgte optagelse på en sommerlejr. I den forbindelse valgte han at skifte sit tyske navn Schroder ud med Kennedy for at komme med på lejr og ikke mindst for at føle sig som en helt almindelig amerikansk dreng. Han er flygtet fra Østtyskland med sin far og det er ikke nemt at være anderledes.

Eric lykkes så godt med sit fupnummer, at livet som Eric Kennedy fortsætter – han bliver gift, får en datter og fortæller ufortrødent om sin amerikanske opvækst. Men så sker der det, at hans kone vil skilles og i frygt for at miste forældremyndigheden over sin elskede datter – og ikke mindst at blive afsløret i et helt livs løgne – træffer Eric nogle desperate valg, herunder at forsvinde med sin datter under et bevilliget samvær.

Bogen er et forsvarsskrift skrevet fra fængselscellen, hvor han sidder nu. Et brev til sin ekskone, hvor han skiftevis fortæller om sin opdigtede person, deres møde, deres kærlighed og misforståelser, og ikke mindst hvad der foregik, da han valgte at bortføre deres 6 årige datter.

Det er en fremragende form – en lidt paradoksal blanding af nøgtern fortælling og store følelser, og du er som læser fuld af sympati for denne lidt skæve mand, der på trods af en masse forkerte beslutninger, hele tiden har hjertet det rigtige sted. Og du forstår ham. Du tænker åh, lad nu være, men alligevel forstår du det hele.

Det er en lidt dyster, men samtidig livsbekræftende historie uden en happy end, men med masser af eftertanke og påmindelser om livet, mennesker og kærlighed. Absolut anbefalelsesværdig!

Amity Gaige, Forsvindinger, Lindhardt & Ringhof, april 2013, 297 sider.