”Jægerne på Karinhall” udkom på svensk for 40 år siden, og nu har vi fornøjelsen af den på dansk. Det er en grotesk satire med afsæt i virkelige hændelser. Nazitysklands nr. 2, Hermann Göring havde et landsted og stort jagtområde cirka 65 kilometer fra Berlin, opkaldt efter hans afdøde kone Carin Fock. Karinhall er et gigantisk slot, fyldt med våben og kunst, der er tyvstjålet fra jøder og de lande, som nazityskland underlagde sig, samt en gigantisk modeljernbane helt oppe under loftet, styret og vedligeholdt af dværge.

Her afholdt Göring hvert år storslåede jagter og fester for særligt indviede, såvel tyskere, som udenlandske diplomater, royale, ministre og erhvervsledere. Om det er gået helt så vildt for sig som i romanen vides ikke, men den får ikke for lidt, når jagten glider over i de rene orgier. Göring fremstilles som en romersk kejser, og slottet er indrettet, så det kan tilfredsstille ethvert behov, han måtte have. Ligger han på ryggen i kælderens sauna, er loftet gennemsigtigt, så der er frit udsyn op under kjolerne på det kvindelige køkkenpersonale. En læge står parat med morfinindsprøjtninger, og der er naturligvis en personlig oppasser klar med kvinder – de prostituerede, som nazisterne ellers gjorde sig meget umage for at bure inde.

Året er 1936, kort før De Olympiske Lege i Berlin. Legene var Hitlers store udstillingsvindue ud mod verden. Tyskland er genrejst efter de ydmygende nederlag i 1. verdenskrig og den ødelæggende økonomiske krise. Nu skulle Det Tredje Riges storhed demonstreres. Legene giver Göring anledning til at gøre et af jagtselskaberne til et storpolitisk møde. Blandt gæsterne er spidser fra hele Europa og Tyskland, samt den norske maratonløber og særdeles kvindeglade Roar Trøgesen. Han har tilsyneladende forvildet sig ind på jagtområdet under en træningstur. I virkeligheden er han hyret af Secret Service til at infiltrere selskabet og forsøge at opsnuse informationer om nazisternes planer. Det lykkes ikke så godt, for som de fleste andre gæster har han meget svært ved at styre sine drifter.

Det er i det hele taget drifterne, der driver personer og fortælling frem. Libido er kraften, der kan overskride alt, og der piskes, fornedres og kneppes til den store guldmedalje. De groteske optrin og perversioner kommer til at spejle den primitive og altoverskridende ondskab, som prægede Det Tredje Rige. Görings liv og selskaber bliver sindbillede på nazismens excesser, pompøse optrin og vulgære selvfremstilling. Det er flot og gennemført, uden at Wijmark kommer for langt væk fra virkelighedens Göring. Han blev netop berygtet for sit storhedsvanvid, foragt for mådehold og korrumperet af den uindskrænkede magt, han besad.

”Jægerne på Karinhall” er en djævlegod og underholdende fortælling om en af de helt centrale personer i det mest afsporede og ødelæggende styre, Europa har set.

Carl-Henning Wijkmark, Jægerne på Karinhall, Forlaget Møller, På dansk ved Anne Marie Bjerg, 311 sider, 2012.