Hvor er det bare fantastisk, at læse en bog der handler om ingenting og alting. Hvor det store emne er kærlighed, uden på nogen måde at blive banalt eller klicheagtigt.

Men hvordan Jens Christian Grøndahl formår at kravle ind i hovedet på en 36 årig kvinde, der er adopteret fra Indien og fortælle hendes historie, som kun hun kan fortælle den, er en gåde.

Barbara er i 30’erne og lever sit liv med den næsten dobbelt så gamle fotograf Marcus. De har fundet hinanden, sådan lidt tilfældigt og lever sammen, uden at forholde sig ret meget til hverken fortid eller fremtid. Marcus rejser over hele verden med sit job og er altid på vej et nyt sted hen.
På det der skulle være en helt skøn kæresteweekend i Athen, viser det sig, at Marcus alligevel har tænkt over fremtiden. Og Barbara er ikke en del af hans videre rejse i livet. Barbara ved, at hun ikke har noget at sige i den beslutning – kærligheden kan kun blive til noget, hvis der er to om den.

Barbara lever videre alene, får skabt sig en hverdag, med gode venner, men uden en ny mand i sit liv. Men så møder hun Asger.
Asger har masser af historie med sig, han er gift men kan ikke længere være i sit liv som det er. Barbara er fristet, smigret men i sidste øjeblik indhentes hun af fortiden. Hun handler straks, selvom det næsten er for sent.

En smuk historie! En af den slags historier, der gør indtryk fordi den i bund og grund er lillebitte, men folder sig ud undervejs og bliver kæmpestor og vigtig.

Jens Christian Grøndahl har mange udgivelser bag sig, denne bog er hans 18. roman. Han er udkommet i 30 lande og har modtaget adskillige litterære priser.

Før vi siger farvel, Jens Christian Grøndahl, Lindhardt og Ringhof, 280 sider, 2012