![\"Ib](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/speedwayliv.jpg\")
Indr\u00f8mmet: Speedway var ikke lige den sportsgren, der stod h\u00f8jest p\u00e5 min hitliste. Ja, faktisk anede jeg intet om sporten, f\u00f8r jeg sidste sommer havde forn\u00f8jelsen af at opleve det danske grandprix i Parken. Men s\u00e5 var jeg ogs\u00e5 straks solgt, og siden har jeg trofast fulgt transmissionerne p\u00e5 dk4, n\u00e5r de sender de grandprix-serien.<\/p>\n
P\u00e5 dk4 er det netop Ib S\u00f8by, der kommenterer l\u00f8bene, og han g\u00f8r det med s\u00e5dan en entusiasme og begejstring, at man ikke kan undg\u00e5 at blive smittet af det.<\/p>\n
Speedway er nemlig b\u00e5de en fantastisk live-oplevelse og eminent til tv. Det g\u00e5r st\u00e6rkt, og selvom der er pauser, s\u00e5 er der action hele tiden. Til geng\u00e6ld egner speedway sig ikke til bogformatet. I hvert fald ikke i den form, som Ib S\u00f8by har pr\u00e6steret i sin bog, “Speedwayliv”, som udkom i slutningen af 2008-s\u00e6sonen.<\/p>\n
S\u00f8bys begejstring for sporten skriger ud af bogen, men desv\u00e6rre er det mest af alt blevet en bog, der er interessant for S\u00f8by selv. Den tager alt for meget udgangspunkt i hans egne oplevelser og sm\u00e5-anekdoter. P\u00e5 den m\u00e5de bliver en stor del af bogen mest af alt indforst\u00e5et. Som om S\u00f8by skriver til en fanskare, der ogs\u00e5 synes, det er fedt at st\u00e5 p\u00e5 sidelinjen onsdag aften, n\u00e5r Slangerup k\u00f8rer mod Holsted.<\/p>\n
Det bedste ved “Speedwayliv” er det store fokus p\u00e5 Nicki Pedersen, der bliver relativt t\u00e6t portr\u00e6tteret. Man f\u00e5r indblik i hans karriere fra begyndelsen i Brenderup, opg\u00f8rene i familien og ikke mindst, hvordan han gennem sin pertentlighed og organiseringsiver har form\u00e5et at opbygge et team omkring sig, som har gjort, at han nu har vundet tre verdensmester-titler og er godt p\u00e5 vej til at tage flere trof\u00e6er.<\/p>\n
Hvis “Speedwayliv” skulle v\u00e6re interessant for et publikum, der som jeg er kommet med p\u00e5 vognen efter Nicki Pedersens triumfer, s\u00e5 skulle den v\u00e6re helt anderledes struktureret. De lange kapitler om, hvordan S\u00f8by k\u00f8rte rundt i LA og m\u00f8dte Penhall eller hans tur til Malaysia for at tale med Speedway Malaysias direkt\u00f8r er bare ikke interessante p\u00e5 papir. Som et tv-indslag p\u00e5 4-5 minutter i forbindelse med grandprix-transmissioner fungerer det sikkert fint, men ikke i bogform. Det bliver simpelthen for kedeligt, og det er sv\u00e6rt at se, hvor S\u00f8by vil hen.<\/p>\n
“Speedwayliv” er ikke S\u00f8bys personlige beretning om et liv med speedway. Det er heller ikke en introduktion til sporten eller et historisk vue ud over en af de f\u00e5 sportsgrene, hvor Danmark i mere end 30 \u00e5r stabilt har v\u00e6ret i verdenseliten. Det er lidt af det hele, og det er en skam. For alle tre b\u00f8ger havde ganske givet v\u00e6ret interessante, hvis de var skrevet hver for sig.<\/p>\n
“Speedwayliv” er derfor mest af alt henvendt til entusiasterne. Dem, der kan huske de l\u00f8b, som S\u00f8by fort\u00e6ller om i detaljerne. Og som synes, det er noget af det mest interessante at diskutere, hvem der burde v\u00e6re udelukket i 16 heat i det polske grandprix i 2003.<\/p>\n