{"id":8521,"date":"2011-06-26T13:32:29","date_gmt":"2011-06-26T11:32:29","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=8521"},"modified":"2011-06-26T13:32:29","modified_gmt":"2011-06-26T11:32:29","slug":"s-banen-1934-2009","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=8521","title":{"rendered":"S-banen 1934 &#8211; 2009"},"content":{"rendered":"<p><a rel=\"attachment wp-att-8522\" href=\"http:\/\/bogblogger.dk\/?attachment_id=8522\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignleft size-full wp-image-8522\" title=\"S-banen.pmd\" src=\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/s-banen_0305.jpg\" alt=\"\" width=\"140\" height=\"130\" \/><\/a>N\u00e5r man i dag, som det naturligste i verden, tager S-toget til og fra arbejde eller forn\u00f8jelse, s\u00e5 t\u00e6nker man ikke over, hvor revolutionerende det var, da de f\u00f8rste S-tog trillede ud af remisen for mere end 75 \u00e5r siden.<\/p>\n<p>For DSB var bybaner heller ikke det mest interessante. I forbindelse med anl\u00e6ggelsen af Boulevardbanen (mellem K\u00f8benhavn H og \u00d8sterport) udtalte dav\u00e6rende generaldirekt\u00f8r Charles Ambt:<\/p>\n<blockquote><p>Det er ikke forudsat, at (boulevardbanen) skal v\u00e6re nogen bane til betjening af bytrafik, om end den i ringe grad vil kunne tjene dertil, men efter sin beliggenhed er den heller ikke ikke videre egnet dertil, lige som byen jo overhovedet er for lille til for tiden at beh\u00f8ve bybaner.<\/p><\/blockquote>\n<p>Det er f\u00f8rst efter Socialdemokratiet kommer til magten i 1929, at der kommer gang i planerne og i 1930 vedtager et flertal i Folketinget best\u00e5ende af Socialdemokratiet, Radikale og Konservative loven om elektrificering af den k\u00f8benhavnske n\u00e6rtrafik og allerede i 1934 \u00e5bner str\u00e6kningerne Frederiksberg &#8211; Vanl\u00f8se &#8211; Klampenborg og Hellerup &#8211; K\u00f8benhavn H &#8211; Valby p\u00e5 i alt 27 kilometer. Siden er S-banen vokset til 171 kilometer og det er denne historie som bogen S-banen 1934 &#8211; 2009 folder ud:<\/p>\n<p>Str\u00e6kning for str\u00e6kning og station for station fort\u00e6ller bogen om etableringen af nye baner og ombygninger af tidligere baner til S-togsdrift og om de baner, der aldrig er blevet til noget: Tunnelbane-projektet i 1970erne, Lundtoftebanen og planerne om S-tog til Roskilde. Herudover er der fort\u00e6llingerne som selve S&#8217;et, billet- og zonesystemer, str\u00f8mforsyning og de forskellige generationer af materiel.<\/p>\n<p>Togdriften omkring K\u00f8benhavn var f\u00f8r S-toget baseret p\u00e5 dampkraft, hvor der tager l\u00e6ngere tid at komme op i fart og dermed var der ikke mulighed for f\u00e5 stationer og f\u00e6rre afgange. Det elektriske S-tog giver mulighed for hurtig acceleration og\u00a0 dermed mange afgange og mange stationer. Det bliver dermed muligt at bev\u00e6ge sig hurtigere rundt i byen og bos\u00e6tte sig l\u00e6ngere v\u00e6k fra sin arbejdsplads: Pendleren er f\u00f8dt. Med fingerplanen fra 1947 planl\u00e6gges den k\u00f8benhavnske udvikling med udgangspunkt i S-baner mod Hiller\u00f8d, Farum, Frederikssund, Taastrup og K\u00f8ge. K\u00f8benhavnerne skal kunne bog i forstaden og bruge S-toget for at komme p\u00e5 arbejde i byen. S-banen er dermed ogs\u00e5 grundlaget for den omfattende byfornyelse, der sker i K\u00f8benhavns brokvarterer i efterkrigstiden.<\/p>\n<p>De nye stationer, der bygges i forbindelse med anl\u00e6gget af S-banen (N\u00f8rrebro, N\u00f8rreport og Vesterport) viser samtidig med sine moderne udtryk og brug af neonbelysning, at her er der kommet noget nyt og noget moderne. Det er derfor helt naturligt at Dagbladet Politiken udgiver et stort till\u00e6g om Statsbanernes moderne trafik, hvor s-banen har en fremtr\u00e6dende placering. Siden har nye stationer fulgt tidens arkitektur: Fra Farumbanens bygningsprojekt best\u00e5ende af pr\u00e6fabrikerede elementer, der kan s\u00e6ttes sammen p\u00e5 forskellig vis og skabe b\u00e5de store stationer, som Farum, eller helt sm\u00e5 standsningssteder, som Hareskov til elegante konstruktioner i glas og st\u00e5l som Flintholm.<\/p>\n<p>De f\u00f8rste S-togsbaner til Klampenborg og gav dermed borgerne p\u00e5 N\u00f8rrebro og Vesterbro en let m\u00e5de at komme fra beskidte bagg\u00e5rde til solen, stranden og vandet ved Bellevue Strandbad, hvor Arne Jacobsens badeanl\u00e6g var indviet i 1932. S-toget var med til den demokratisering, som Stauning iv\u00e6rksatte gennem 1930erne. S&#8217;et i S-toget kan st\u00e5 for station, sol, strand, skil\u00f8b &#8211; men lige s\u00e5 meget for Socialdemokratiet.<\/p>\n<p>Der er alts\u00e5 b\u00e5de tale om en jernbanehistorisk fort\u00e6lling, men samtidig er det en kulturhistorisk fort\u00e6lling om et K\u00f8benhavn og et Danmark der bliver moderne. Der er alts\u00e5 stof b\u00e5de til n\u00f8rden, der vil vide noget om k\u00f8reledningsanl\u00e6g og til den arkitektur-interessede, der vil mere om designet af stationerne.<\/p>\n<p><em>S-banen 1934 &#8211; 2009. Morten Flindt Larsen og John Poulsen med bidrag af Niels Erik Jensen, Thomas Kappel og Allan Testrup. <\/em><em>360 sider. <\/em><em>Baneb\u00f8ger 2009. <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>N\u00e5r man i dag, som det naturligste i verden, tager S-toget til og fra arbejde eller forn\u00f8jelse, s\u00e5 t\u00e6nker man ikke over, hvor revolutionerende det var, da de f\u00f8rste S-tog trillede ud af remisen for &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":14,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,132],"tags":[],"class_list":["post-8521","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie","category-industrihistorie"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8521","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/14"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8521"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8521\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8528,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8521\/revisions\/8528"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8521"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=8521"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=8521"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}