{"id":8394,"date":"2011-06-20T21:26:00","date_gmt":"2011-06-20T19:26:00","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=8394"},"modified":"2011-06-20T21:26:00","modified_gmt":"2011-06-20T19:26:00","slug":"suraya-sadeed-den-forbudte-pigeskole","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=8394","title":{"rendered":"Suraya Sadeed: Den forbudte pigeskole"},"content":{"rendered":"![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/pigeskole.jpg\")
Afghanistan er for de fleste lig med krig, terrorister, Taleban og fanatiske muslimer. Et tilbagest\u00e5ende samfund, hvor alle \u00f8nsker et opg\u00f8r med Vesten. Det er desv\u00e6rre de f\u00e6rreste, der ved, at det er et land, der for ikke ret mange \u00e5rtier siden, var ganske velfungerende. Et land med en g\u00e6stfri, \u00e5bensindet kultur, hvor alle uanset k\u00f8n kunne uddanne sig, hvor man ikke skulle d\u00e6kke sig til og hvor unge mennesker m\u00f8dtes om aftenen og hyggede sig med musik og sjov.<\/p>\n
Suraya Sadeed er f\u00f8dt og opvokset i Afghanistan, men blev i forbindelse med den sovjetiske invasion i 70\u2019erne n\u00f8dsaget til at flygte med sin familie til USA. Her har hun boet lige siden og har drevet succesfuld ejendomsm\u00e6glerforretning og i det hele taget udlevet den amerikanske dr\u00f8m uden at mangle noget. Hun var heldig. Hun kom nemlig fra en velst\u00e5ende familie, der havde ressourcer til at flygte ud af landet. I Afghanistan m\u00e5tte rigtig mange mennesker blive tilbage og se deres liv g\u00e5 i opl\u00f8sning, som f\u00f8lge af en lang \u00e5rr\u00e6kke med krig.<\/p>\n
I starten af 90\u2019erne, da Suraya mister sin mand, beslutter hun sig for at oprette hj\u00e6lpeorganisationen HTAC, Help the Afghan Children, og det er denne rejse, hun tager os med p\u00e5 i denne bog. Hun samler penge sammen og rejser tilbage til Afghanistan for at bringe n\u00f8dhj\u00e6lp ind i landet, og det syn hun m\u00f8der er ganske gruopv\u00e6kkende. Hun oplever, hvordan hendes hjemland er g\u00e5et fuldst\u00e6ndig i opl\u00f8sning og hvordan befolkningen lider. Hun oplever den side af Afghanistan, som vi hele tiden pr\u00e6senteres for i medierne, hvor det onde Taleban hersker og hvor man f\u00e5r hugget h\u00e6nder af, bliver pisket, sl\u00e5et i ihjel og voldtaget og hvor islam fortolkes p\u00e5 den allerstrengeste m\u00e5de.<\/p>\n
Men hun pr\u00e6senterer os ogs\u00e5 for en anden synsvinkel. Uanset hendes fundamentale uenighed med den m\u00e5de Taleban leder landet p\u00e5, kan hun godt forst\u00e5, at dele af det afghanske folk bliver draget af det. N\u00e5r alt kommer til alt er fred det eneste disse mennesker \u00f8nsker og efter flere \u00e5rtier med krig \u2013 f\u00f8rst den sovjetiske invasion og siden borgerkrig, hvor forskellige nationale fraktioner k\u00e6mpede om magten – kom Taleban og skabte fred. Og p\u00e5 trods af den strenge levevis de f\u00f8rte med sig, var det for mange afghanere alligevel at foretr\u00e6kke frem for anarki og blodsudgydelser. Hun pr\u00e6senterer os for flere sk\u00e6bner, og det g\u00e5r lige i hjertet.<\/p>\n
Suraya Sadeeds bog er en nuanceret fort\u00e6lling om en meget aktuel problemstilling, som ingen tilsyneladende har en rigtig god l\u00f8sning p\u00e5. Bogen er velegnet til enhver, der g\u00e5r rundt med en sn\u00e6ver og meget forkert forestilling om, at Afghanistan er og altid har v\u00e6ret et jordhul fuld af burkakl\u00e6dte, undertrykte kvinder og fundamentalistiske Taleban-soldater, der alle er ude efter den vestlige verden. For det er ikke tilf\u00e6ldet. Og det vil man forst\u00e5, n\u00e5r man l\u00e6ser Surayas fort\u00e6lling. <\/p>\n
Suraya Sadeed, Den forbudte pigeskole, Gads forlag, maj 2011, 287 sider. <\/em> <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Afghanistan er for de fleste lig med krig, terrorister, Taleban og fanatiske muslimer. Et tilbagest\u00e5ende samfund, hvor alle \u00f8nsker et opg\u00f8r med Vesten. Det er desv\u00e6rre de f\u00e6rreste, der ved, at det er et land, …<\/p>\n","protected":false},"author":24,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[22,24,33],"tags":[],"class_list":["post-8394","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-international-politik","category-politik-debat","category-samfund"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8394","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/24"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8394"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8394\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8491,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8394\/revisions\/8491"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8394"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=8394"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=8394"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}