![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Forf\u00e6ngelighedens-b\u00e5l-204x300.png\")
Om der i litteraturkredse rynkes p\u00e5 panden over en anmeldelse af en 20 \u00e5r gammel bog skal jeg lade v\u00e6re usagt. Til mit forsvar kan jeg dog anf\u00f8re, at \u201dS\u00f8ren og Mette\u201d stadig fremstod som et uoverkommeligt skrift for undertegnede, da Wolfe udgav denne murstensroman p\u00e5 knap 600 sider i 1987. Ikke desto mindre har de f\u00e6rreste bogorme i min omgangskreds l\u00e6st endsige h\u00f8rt om Tom Wolfes mesterv\u00e6rk. Derfor denne anmeldelse.<\/p>\n
P\u00e5 overfladen virker handlingen ganske banal, amerikansk og b-film agtig: den rige b\u00f8rsm\u00e6gler Sherman McCoy k\u00f8rer sammen med sin elskerinde vild i sin \u00e5bne Mercedes og ender i Bronx\u2019 gader. De fine folk fra Upper East Side g\u00e5r i panik, da en ung sort mand i dynejakke og kondisko vil hj\u00e6lpe dem – k\u00f8rer ham ned og stikker af. Det hele tr\u00e6kker derefter op til en retssalsdrama, hvor anklagernes politiske og karrierem\u00e6ssige ambitioner skal fodres med en ordentlig spand kul p\u00e5 bekostning af den stakkels McCoy. Den rige hvide mand, der har forbrudt sig mod den fattige, flinke sorte dreng. Bogen, der regens som en moderne klasikker, er dog s\u00e6rdeles l\u00e6sv\u00e6rdig navnlig p\u00e5 grund af to forhold. <\/p>\n
For det f\u00f8rste giver Tom Wolfe en ufattelig rammende og humoristisk – om end lidt sterotyp – beskivelse af New York personificeret ved dens indbyggere. <\/p>\n
Vi m\u00f8der folk som Sherman McCoys Park Avenue nabo Mr. Browning, der altid har set en smule ned p\u00e5 McCoy, hvis East Coast aristokratiske bl\u00e5 blod ikke flyder l\u00e6ngere end to generationer tilbage. <\/p>\n
Vi m\u00f8der den sorte Harlem pr\u00e6st, Pastor Bacon (kender du Al Sharpton?), der har sin egen politisk\/\u00f8konomiske maskine funderet i en solidaritets fond, der bl.a. f\u00e5r sine indt\u00e6gter ved at arrangere blokader mod hvide restaurat\u00f8rer, der efter Bacons subjektive vurdering ikke har nok sort arbejdskraft ansat. Balladen og racismeanklagerne oph\u00f8rer f\u00f8rst, n\u00e5r indehaverne har betalt et kl\u00e6kkeligt afladsbel\u00f8b til fonden, hvis indhold Bacon investerer i obligationer og andet godt. Bystyret spytter ogs\u00e5 i kassen og m\u00f8des med eder, forbandelser og undertrykkelsesteorier, hvis det formaster sig til at anmode om revision. <\/p>\n
Vi m\u00f8der den fordrukne tabloidrepporter Peter Fallow, der er en sand mester i at fedte sine v\u00e6rtshusregninger af p\u00e5 andre og i \u00f8vrigt sj\u00e6ldent m\u00f8der p\u00e5 arbejde f\u00f8r middag. <\/p>\n
Vi m\u00f8der distriktsanklageren i Bronx, Al Weiss, der ikke l\u00e6ngere f\u00f8rer sager, men kun bekymrer sig om at komme i avisen, s\u00e5 han kan opn\u00e5 genvalg i november. <\/p>\n
Og mange flere amerikanske originaler.<\/p>\n
For det andet er romanen utrolig velskrevet p\u00e5 en kreativ facon. Wolfe var sammen med folk som Truman Capote, Hunter S Thomson og Norman Mailer som bekendt en af ophavsm\u00e6ndene til skrivestilen New Journalism, hvilket s\u00e5 vidt jeg kan vurdere ogs\u00e5 har sat sine tydelige spor p\u00e5 romannen. Nyd engang f\u00f8lgende beskrivelse af repporteren Peter Fallows t\u00f8mmerm\u00e6nd:<\/p>\n
\u201dTelefonens br\u00f8len v\u00e6kkede Peter Fallow inden i et pillet \u00e6g, der kun blev holdt sammen af skalhinden. \u00c5h! Skalhinden var hans hoved, og h\u00f8jre side af hans hoved l\u00e5 p\u00e5 puden, og blommen var s\u00e5 tung som kviks\u00f8lv, og den rullede som kviks\u00f8lv, og den pressede sig ned mod hans h\u00f8jre tinding og hans h\u00f8jre \u00f8je og hans h\u00f8jre \u00f8re. Hvis han pr\u00f8vede at rejse sig for at tage telefonen, ville \u00e6ggeblommen, kviks\u00f8lvet, hele den forgiftede masse, f\u00e5 et nyt tyngdepunkt og rulle over til den anden side og spr\u00e6nge skalhinden, og hans hjerne ville falde ud<\/em>.\u201d<\/p>\n Mesterligt!<\/p>\n Det er min p\u00e5stand, at alle vil kunne st\u00e5 sig med at l\u00e6se Forf\u00e6ngelighedens b\u00e5l. Dog er det en fordel, hvis man interesserer sig for amerikansk kultur og samfund og har et bl\u00f8dt punkt for The Big Apple p\u00e5 godt og ondt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Om der i litteraturkredse rynkes p\u00e5 panden over en anmeldelse af en 20 \u00e5r gammel bog skal jeg lade v\u00e6re usagt. Til mit forsvar kan jeg dog anf\u00f8re, at \u201dS\u00f8ren og Mette\u201d stadig fremstod som …<\/p>\n","protected":false},"author":15,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[31,32],"tags":[],"class_list":["post-82","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-amerikansk","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/82","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/15"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=82"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/82\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":47192,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/82\/revisions\/47192"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=82"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=82"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=82"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}