{"id":7571,"date":"2011-04-03T23:00:36","date_gmt":"2011-04-03T21:00:36","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=7571"},"modified":"2011-04-04T08:30:32","modified_gmt":"2011-04-04T06:30:32","slug":"jonas-nyrup-og-tom-carstensen-hooligan","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=7571","title":{"rendered":"Jonas Nyrup og Tom Carstensen: Hooligan"},"content":{"rendered":"

Hvad f\u00e5r helt almindelige unge m\u00e6nd til at bruge en stor del af deres fritid p\u00e5 at arrangere og deltage i ekstremt voldelige men alligevel ogs\u00e5 velorganiserede slagsm\u00e5l? Adrenalinkick er et af svarene, men ikke det eneste. Den f\u00f8lelse af f\u00e6llesskab, som man ogs\u00e5 finder i fodboldklubben, skakklubben eller i den politiske ungdomsorganisation, er ogs\u00e5 en v\u00e6sentlig del af forklaringen p\u00e5, hvorfor nogle fodboldfans v\u00e6lger at blive hooligans. Og n\u00e5r man f\u00f8rst \u00e9n gang har t\u00e6vet og sparket p\u00e5 hooligans fra andre \u201dfirms\u201d, s\u00e5 er man \u201dhooked\u201d. Det er konklusionen i denne meget grundige fort\u00e6lling om de danske fodboldhooligans.
\n
\nBogen f\u00f8lger tre m\u00e6nd, der hver is\u00e6r har v\u00e6ret eller er leder af en hooligangruppe, kaldet et \u201dfirm\u201d. De tre \u201dtop boys\u201d repr\u00e6senterer henholdsvis South Side United (Br\u00f8ndby-tilh\u00e6ngere), Copenhagen Casuals (FCK) og White Pride (AGF). Alle tre har v\u00e6ret med i \u201dgamet\u201d i 10 \u00e5r eller mere, og der er derfor tale om tre meget centrale kilder til forst\u00e5elsen af det at v\u00e6re hooligan og forst\u00e5elsen af det danske hooliganmilj\u00f8. Det giver bogen en enorm trov\u00e6rdighed, at forfatterne har form\u00e5et at komme s\u00e5 langt ind i milj\u00f8et. Her har vi ikke at g\u00f8re med almindelige menige hooligans, men med m\u00e6nd, der lever og \u00e5nder for disse arrangerede sl\u00e5skampe, hvor k\u00e6rligheden til fodboldklubben ofte tr\u00e6der i baggrunden til fordel for den rene voldsdyrkelse. Men omvendt peger de alle tre p\u00e5, at det netop er en voldsom k\u00e6rlighed til klubben, som ant\u00e6nder dem til at g\u00e5 s\u00e5 meget amok, som de g\u00f8r i sl\u00e5skampene.<\/p>\n

Kontakten til de tre \u201dtop boys\u201d er ikke kommet af sig selv for de to forfattere. \u201dHooligan\u201d er i virkeligheden resultatet af, at forfatterne har fulgt hooliganmilj\u00f8et og de tre hovedpersoner gennem mere end 10 \u00e5r. Der er alts\u00e5 ikke tale om at researchen og skriveprocessen har varet fire m\u00e5neder eller et halvt \u00e5r, som man ofte ser med denne type journalistiske b\u00f8ger. Her er fort\u00e6llingen sammensat af reportager fra mange episoder op gennem nul’erne og adskillige interviews med de tre personer gennem \u00e5rene. Dermed f\u00e5r vi pr\u00e6senteret interviewpersonens holdninger i situationen, og ikke hans selvransagede version flere \u00e5r efter. Det virker ret godt, samtidig med at forfatterne kan bede de interviewede reflekterer over hvad de tidligere har sagt. Hatten af for dette grundige arbejde, der har betydet, at bogen er sp\u00e6kket med meget st\u00e6rke reportager, hvor forfatterne enten selv har st\u00e5et lige midt i begivenhedernes centrum, eller hvor de har f\u00e5et de tre hovedpersoner til at beskrive situationerne meget detaljeret, som om man var der selv. <\/p>\n

Bogen er s\u00e5ledes en rejse over 10 \u00e5r gennem det danske hooliganmilj\u00f8et, hvor vi p\u00e5 fornem vis f\u00e5r illustreret hvordan det \u00e6ndrer sig gennem \u00e5rene. I starten af nul’erne opererede man med en r\u00e6kke meget klare regler for sl\u00e5skampene. De m\u00e5tte kun finde sted p\u00e5 dage, hvor ens fodboldhold skulle m\u00f8des. Ikke noget med overfald i hverdagen. Der m\u00e5tte ikke bruges v\u00e5ben. Man m\u00e5tte kun komme det aftalte antal mennesker til de arrangerede sl\u00e5skampe, og man sparkede ikke p\u00e5 folk, der l\u00e5 ned. Men reglerne var faktisk \u00e5rsagen til at reglerne blev brudt. For hvis et \u201dfirm\u201d ved et m\u00f8de eksempelvis havde brudt reglen om kun at m\u00f8de op med det aftalte antal folk, s\u00e5 h\u00e6vnede det andet \u201dfirm\u201d sig n\u00e6ste gang ved at medbringe slagv\u00e5ben og knive. Dermed faldt reglerne langsomt fra hinanden gennem \u00e5rene, og i dag er sl\u00e5skampene langt mere voldelige og ukontrollerede end tidligere. <\/p>\n

Hooligan-f\u00e6nomenet opstod i England, og forfatterne bruger megen energi p\u00e5 at fort\u00e6lle om hvordan det opstod og udviklede sig. Det giver en glimrende forst\u00e5else af f\u00e6nomenet og viser at de danske hooligans opf\u00f8rsel i virkeligheden er vand ved siden af den totale afstumpethed som har pr\u00e6get og tildels stadig pr\u00e6ger det engelske hooliganmilj\u00f8. <\/p>\n

Hooligansene er hovedpersonerne i bogen, der er n\u00e6sten klinisk renset for politifolk, sociologer og andre professionelle akt\u00f8rer, eksperter og iagttagere. Politiet har i den daglige nyhedsd\u00e6kning al den taletid til r\u00e5dighed, som de m\u00e5tte \u00f8nske, mens hooligansene sj\u00e6ldent kommer til orde. Derfor har journalisterne fokuseret p\u00e5 for en gangs skyld at fort\u00e6lle fodboldb\u00f8llernes historie. Men det er ikke ensbetydende med, at der er tale om en forherligelse af deres gerninger. \u201dHooligan\u201d er bestemt ikke nogen hyldest af f\u00e6nomenet og de, der st\u00e5r bag. Men den fors\u00f8ger at beskrive det, der virker ret underligt for os almindelige mennesker; Hvorfor giver folk sig i kast med voldsomme slagsm\u00e5l for sjov? Hvorfor lader de s\u00f8ndag efter s\u00f8ndag sig sl\u00e5 n\u00e6rmest halvt ford\u00e6rvede af andre m\u00e6nd med br\u00e6kkede n\u00e6ser, arme og ben samt store ar og fl\u00e6nger i hovedet til f\u00f8lge? Uden at der er hverken penge eller kvinder indblandet. Fordi de kan lide det. Fordi de ikke kan lade v\u00e6re. <\/p>\n

Mere end 320 sider kan virke som meget for en bog om et emne som fodboldb\u00f8ller. Men forfatternes omfangsrige research og informationsindsamling g\u00f8r, at det ikke er \u00e9n eneste side for meget. Tomgangsskriverier og gentagelser forekommer stort set ikke i en bog, der bare flyder derudaf p\u00e5 en fort\u00e6llem\u00e6ssig legende let facon. <\/p>\n

\u201dHooligan\u201d med undertitlen \u201dDe danske broderskaber. Respekten, \u00e6ren, rusen\u201d er en af de bedste journalistiske b\u00f8ger jeg l\u00e6nge har l\u00e6st. Den form\u00e5r med sin direkte facon fuldst\u00e6ndig at f\u00e6nge en ellers sky slapsvans, der ville v\u00e6re over alle bjerge, hvis folk bare n\u00e6vnte ordet \u201d\u00b4slagsm\u00e5l\u201d. <\/p>\n

Jonas Nyrup og Tom Carstensen: Hooligan \u2013 de danske broderskaber. Respekten, \u00e6ren, rusen. Lindhardt og Ringhof 2011. 328 sider. <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvad f\u00e5r helt almindelige unge m\u00e6nd til at bruge en stor del af deres fritid p\u00e5 at arrangere og deltage i ekstremt voldelige men alligevel ogs\u00e5 velorganiserede slagsm\u00e5l? Adrenalinkick er et af svarene, men ikke …<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[33,29],"tags":[],"class_list":["post-7571","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-samfund","category-sportslitteratur"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7571","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7571"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7571\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7585,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7571\/revisions\/7585"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7571"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=7571"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=7571"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}