![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/tonyblair.jpeg\")
Bill, Poul og Tony med henholdsvis Clinton, Nyrup og Blair som efternavne, var de tre store idoler i tiden for politisk aktive unge demokratiske socialister i midten af 90’erne. Jeg har l\u00e6st Clintons monsterstore selvbiografi (818 sider hvis jeg husker rigtigt) og sidder og venter \u00e6ngsteligt p\u00e5 Nyrups. Derfor var det en forn\u00f8jelse at kunne fordrive tiden med Blairs selvbiografi.<\/p>\n
Fordrive tiden med kan m\u00e5ske f\u00e5 det til at lyde som om bogen er (ligegyldig) underholdning p\u00e5 linje med Unge M\u00f8dre eller Paradise Hotel. Det er den bestemt ikke. Tv\u00e6rtimod faktisk. Her er tale om en meget \u00e6rlig og direkte udl\u00e6gning og fortolkning af centrale begivenheder i Storbritannien, Europa og Verden de sidste omkring 15 \u00e5r fortalt med udgangspunkt i Blairs egne oplevelser – naturligvis.
\n
\nBlair har valgt, modsat Clinton, at fokusere p\u00e5 en r\u00e6kke centrale emner og begivenheder i stedet for Clintons noget tr\u00e6ttende, n\u00e6rmest minuti\u00f8se, kalendergennemgang. Det skal han have stor ros for. Han skal ogs\u00e5 roses for, at mange af udvalgte emner og begivenheder ikke ligefrem er ukontroversielle. Mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt er det, hvordan gennem hele bogen ikke holder sig tilbage med at komme med stikpiller til rivalen Gordon Brown og is\u00e6r Browns hj\u00e6lpere. Adskillige gange konkluderer han, at den og den mediekampagne sikkert var iv\u00e6rksat af Browns folk. Han har desuden et helt kapitel med titlen: “2005: TB\/GB”, hvor han ikke l\u00e6gger fingre imellem. Jeg tvivler p\u00e5 Nyrup g\u00e5r s\u00e5 direkte til Mogens Lykketoft, Ritt Bjerregaard eller nu afd\u00f8de Svend Auken. Blair runder af med at fastsl\u00e5, at Brown tabte valget i 2010 fordi han gik v\u00e6k fra “New Labour”. Det var den totale omv\u00e6ltning af Labour-partiet, som Blair, Brown og Peter Mandelson m.fl. opfandt i midten af 1990’erne. Det f\u00f8rte Labour til magten i 1997 efter 18 \u00e5r med konservativt styre og var medvirkende til at Blair, som den f\u00f8rste Labour prime minister nogensinde, blev genvalgt to gange. <\/p>\n
De st\u00f8rste pletter p\u00e5 Blairs efterm\u00e6le er hans t\u00e6tte parl\u00f8b med George Bush efter 9\/11 og deres f\u00e6lles jagt p\u00e5 Saddams masse\u00f8del\u00e6ggelsesv\u00e5ben. Ogs\u00e5 de politiske tyrer tager Blair ved hornene, og han st\u00e5r fuldt og fast ved det de gjorde.<\/p>\n
I de fleste selvbiografier pakker hovedpersonen ofte tingene ind og nedtoner sin mening om bestemte folk, som han eller hun m\u00e5ske ikke har v\u00e6ret p\u00e5 bedste fod med. Men ikke hos Tony. Her f\u00e5r folk besked. Og han holder sig ikke tilbage med at tage fat i emner som, hvad det egentlig er for et forhold Bill og Hillary Clinton har, eller George Bush’s manglende kendskab til Europa og dets ledere. Blair kalder ham konsekvent “George”, mens andre statsledere n\u00e6vnes med efternavn. Han signalerer dermed, at han st\u00e5r ved sit t\u00e6tte parl\u00f8b med texaneren. <\/p>\n
I filmen “The Queen” ser man hvordan en ung og n\u00e6sten nyvalgt Blair vrider armen om p\u00e5 den engelske dronning, og f\u00e5r hende til at st\u00e5 frem og adressere nationen efter Dianas pludselige og dramatiske d\u00f8d i 1997. Ofte l\u00e6gges der et ekstra lag dramatik indover den slags begivenheder, n\u00e5r de skal forvandles til filmiske fort\u00e6llinger. Det ser dog ikke ud til at have v\u00e6ret tilf\u00e6ldet her, hvis man skal tro Blairs gengivelse af begivenhederne. Han m\u00e5tte virkelig vride armen om p\u00e5 Dronningen. Og Tony Blair holder sig da heller ikke tilbage med at n\u00e6vne den st\u00f8rre sympati mange folk, inklusiv Blair, har for Diana end for Dronningen og det resterende engelske kongehus. Igen en meget direkte stil, som m\u00e5 have givet Dronningen kaffen galt i halsen – hvis hun har l\u00e6st bogen. Uden sammenh\u00e6ng i \u00f8vrigt, s\u00e5 f\u00e5r vi p\u00e5 side 544 at vide, at Tony Blair kan lide at “spend time and comfort in the loo”. Ah ha, ser man det!<\/p>\n
“A journey” form\u00e5r p\u00e5 glimrende vis at mikse britisk, europ\u00e6isk og international politik p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 b\u00e5de dem med stor interesse for britisk politik og os andre f\u00e5r noget ud af bogen. Blair skriver selv i indledningen, at bogen er bygget op s\u00e5ledes, at man kan l\u00e6se de enkelte kapitler uafh\u00e6ngigt af hinanden. Man kan alts\u00e5 v\u00e6lge at l\u00e6se ligfe pr\u00e6cis de kapitler om de emner man finder mest interessante. Men man f\u00e5r naturligvis mest ud af at l\u00e6se bogen i sin helhed.<\/p>\n
Mange – is\u00e6r tidl. statsledere – fors\u00f8ger i bakspejlet at f\u00e5 deres handlinger til at se mere velovervejede og gennemt\u00e6nkte ud, end de egentlig var p\u00e5 det g\u00e6ldende tidspunkt. Men igen, ikke Tony. Han skjuler ikke at han var i tvivl mange gange undervejs, n\u00e5r han stod overfor store beslutninger eller stod overfor enkerne og b\u00f8rnene til de soldater, der d\u00f8de som f\u00f8lge af hans beslutninger. Han svinger sig, meget ulig politiske selvbiografier, ikke op til at have v\u00e6ret det store politiske geni, som gjorde alting rigtigt. Han underspiller ikke betydningen af sine smarte tr\u00e6k og kl\u00f8gtige beslutninger, men han fors\u00f8ger heller ikke at tegne et glansbillede af sig selv og sin regeringstid. I grunden lidt overraskende fra en mand, der i den grad blev forbundet med politisk spin. Hans tro f\u00f8lgesvend Peter Mandelson g\u00e5r s\u00e5ledes ikke af vejen for at kalde sig selv “The king of spin” i sin selvbiografi (en anmeldelse af den er p\u00e5 vej).<\/p>\n
“A journey” er naturligvis en “must read” for politiske n\u00f8rder med r\u00f8dder i 90’erne, men I andre er ogs\u00e5 meget velkomne til at l\u00e6se med. Det er nemlig en meget l\u00e6sv\u00e6rdig bog – for nu at sige det \u00e6rligt og direkte i bedste Tony-style. <\/p>\n