![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/Anders-Bodelsen-Taenk-paa-et-tal-193x300.png\")
Hvor meget skal der egentlig til, f\u00f8r et helt almindeligt menneske g\u00f8r noget, han aldrig havde troet, han kunne finde p\u00e5? Ikke ret meget, viser det sig.<\/p>\n Hvor meget skal der egentlig til, f\u00f8r et helt almindeligt menneske g\u00f8r noget, han aldrig havde troet, han kunne finde p\u00e5? Ikke ret meget, viser det sig.<\/p>\n
I Anders Bodelsens \u201dT\u00e6nk p\u00e5 et tal\u201d, der f\u00f8rst udkom for n\u00e6sten 60 \u00e5r siden, m\u00f8der vi Flemming Borck. Han er bankkasserer, pligtopfyldende, forsigtig og omtrent s\u00e5 langt fra den klassiske forbryder, som man overhovedet kan komme.<\/p>\n
S\u00e5 opdager han, at et bankr\u00f8veri er p\u00e5 vej. Og i stedet for at sl\u00e5 alarm begynder han at t\u00e6nke. Og jeg r\u00f8ber ikke for meget ved at sige, at det er d\u00e9r, romanen bliver rigtig god.<\/p>\n
For Bodelsen interesserer sig langt mindre for forbrydelsen end for det menneske, der pludselig opdager en side af sig selv, han hidtil har haft pakket p\u00e6nt v\u00e6k. Flemming vil nemlig gerne v\u00e6re ordentlig. Han vil ogs\u00e5 gerne have penge, succes og respekt. Og jo l\u00e6ngere han bev\u00e6ger sig ind i sin egen plan, desto sv\u00e6rere bliver det at afg\u00f8re, hvor den forsigtige bankmand slutter, og den nye Flemming begynder.<\/p>\n
Bodelsens blik for den slags er intet mindre end fremragende.<\/p>\n
Han har en n\u00e6sten urimelig sans for detaljer. Vejret. En madkasse. Et banklokale. En bev\u00e6gelse. En tanke, der n\u00e5r at \u00e6ndre retning, inden den er t\u00e6nkt f\u00e6rdig. Det hele bliver registreret, men det er aldrig pynt. Det er meget velovervejet og er med til at tr\u00e6kke dig l\u00e6ngere ind i historien.<\/p>\n
Og sproget lever. Jeg m\u00e6rker en forfatter, der nyder at k\u00e6le for l\u00e6seren. Han lokker dig, forsinker handlingen og giver dig lige pr\u00e6cis nok information til, at du kan f\u00f8lge historien \u2013 alts\u00e5 lige f\u00f8r, han s\u00e5 flytter historien et andet sted hen, end du havde regnet med.<\/p>\n
Det er ogs\u00e5 v\u00e6rd at huske, at romanen kom i 1968, p\u00e5 et tidspunkt hvor sp\u00e6ndingsromanen stadig kunne blive betragtet som den lidt mindre fine g\u00e6st i den litter\u00e6re salon. Bodelsen lader til at have v\u00e6ret fuldst\u00e6ndig ligeglad med den slags hierarkier. Heldigvis.<\/p>\n
For \u201dT\u00e6nk p\u00e5 et tal\u201d er b\u00e5de sp\u00e6ndende og litter\u00e6rt pr\u00e6cis. Den lever af plottet, men endnu mere af sine mennesker.<\/p>\n
Hos Bodelsen findes de gode og de d\u00e5rlige sider ofte i det samme menneske. Det er netop derfor, de f\u00f8les s\u00e5 \u00e6gte. Og det er nok ogs\u00e5 derfor, at jeg \u2013 selvom jeg l\u00e6ste den f\u00f8rste gang for mange \u00e5r siden \u2013 igen har nydt den til fulde og ikke kan andet end varmt anbefale den.<\/p>\n
Anders Bodelsen: \u201dT\u00e6nk p\u00e5 et tal\u201d, Forlaget Gyldendal, 308 sider, udkom oktober, 2026<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:
\nTom Kristensen: H\u00e6rv\u00e6rk<\/a><\/p>\n