![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/Lars-Thomassen-Alfabetserien-I-Solen-er-saa-roed-mor-191x300.png\")
Der er noget s\u00e6rligt ved at n\u00e5 til niende bind i en serie. Du \u00e5bner bogen og opdager, at du allerede kender figurerne i fort\u00e6llingen. Du ved, hvem der kan irritere hvem. Hvem der siger for meget. Hvem der siger for lidt. Og hvem du efterh\u00e5nden n\u00e6sten forventer skal dukke op med en skarp bem\u00e6rkning. S\u00e5dan har jeg det med Lars Thomassens \u201dAlfabetserien I \u2013 Solen er s\u00e5 r\u00f8d mor\u201d.<\/p>\n
Det er som at vende tilbage til en familie, jeg efterh\u00e5nden har l\u00e6rt temmelig godt at kende. Og Belinda bliver stadig sjovere. Det er n\u00e6sten imponerende, eftersom hun denne gang rent faktisk er p\u00e5 barsel. Hun fylder alligevel meget. P\u00e5 den gode m\u00e5de.<\/p>\n
Selve sagen er igen st\u00e6rkt skruet sammen. En seriemorder skal findes, spor skal samles, mistanker skal vurderes, og naturligvis kommer der overraskelser undervejs. Thomassen kan stadig det der med at holde dig fast som l\u00e6ser og s\u00e5 lige pludselig ryste gulvet en smule, n\u00e5r du tror, du endelig har fundet fodf\u00e6stet.<\/p>\n
Denne gang er presset ovenik\u00f8bet dobbelt. Efterforskerne k\u00e6mper ikke kun for at stoppe en morder. De k\u00e6mper ogs\u00e5 for deres egen enheds overlevelse. Det giver historien et ekstra lag og h\u00e6ver indsatsen betragteligt for de mennesker, vi allerede har investeret mange l\u00e6setimer i.<\/p>\n
Sproget er intenst. Korte s\u00e6tninger. H\u00f8j puls. Hurtige skift. Ja, jeg viste lige hvordan.<\/p>\n
Thomassen bruger stadig den negative opbygning, jeg tidligere har haft et noget anstrengt forhold til. Den klassiske: Ikke det. Ikke det andet. Men dette.<\/p>\n
Den er der stadig. Bare langt mindre dominerende end i \u201dH\u201d. Faktisk tror jeg efterh\u00e5nden kun, jeg registrerer den, fordi jeg blev s\u00e5 voldsomt opm\u00e6rksom p\u00e5 den sidste gang.<\/p>\n
Noget andet er fort\u00e6lleren. Thomassen arbejder med en alvidende fort\u00e6ller, der ved, hvad personerne t\u00e6nker, f\u00f8ler, m\u00e6rker og frygter. Det er en metode, der giver forfatteren stor kontrol, og som ogs\u00e5 kan blive tung, hvis den bruges klodset.<\/p>\n
Det g\u00f8r den ikke her. Jeg foretr\u00e6kker stadig den litteratur, hvor vi som l\u00e6sere selv f\u00e5r lov til at afl\u00e6se et menneske gennem blik, handlinger og reaktioner. N\u00e5r d\u00e9t lykkes, kan det v\u00e6re noget af det smukkeste, litteratur kan.<\/p>\n
Men hvis man vil bruge den alvidende fort\u00e6ller, s\u00e5 g\u00f8r Thomassen det meget, meget sikkert.<\/p>\n
\u201dAlfabetserien I \u2013 Solen er s\u00e5 r\u00f8d mor\u201d er fremragende underholdning \u2013 en st\u00e6rk krimi. Og endnu et bevis p\u00e5, at niende bind godt kan f\u00f8les som et herligt gensyn, uden at der er tale om en gentagelse.<\/p>\n
Alt i alt. Jeg kan st\u00e6rkt anbefale den.<\/p>\n
Lars Thomassen: \u201dAlfabetserien I \u2013 Solen er s\u00e5 r\u00f8d, mor\u201d, Forlaget Falco, 496 sider, udkom oktober, 2026<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5: Lars Thomassen: Alfabetserien A \u2013 M\u00f8rket lyver altid<\/a><\/p>\n
\nLars Thomassen: Alfabetserien H \u2013 Jorden er ford\u00e6rvet<\/a><\/p>\n