![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/3158208_COVER-195x300.webp\")
Normalt holder jeg mig langt v\u00e6k fra “true crime”. B\u00e5de i podcast- og bogform. Jeg bryder mig ikke om at sv\u00e6lge i andre folks ulykke p\u00e5 den m\u00e5de. <\/p>\nNormalt holder jeg mig langt v\u00e6k fra “true crime”. B\u00e5de i podcast- og bogform. Jeg bryder mig ikke om at sv\u00e6lge i andre folks ulykke p\u00e5 den m\u00e5de. <\/p>\n
Men jeg gjorde en undtagelse med “Drabet i parken”. Det var der to \u00e5rsager til. For det f\u00f8rste skete knivdrabet p\u00e5 den 32-\u00e5rige gravide kvinde Louise Borglit i november 2016 kun f\u00e5 kilometer fra, hvor jeg bor. Og efter at have v\u00e6ret uopklaret i \u00e5revis, fik politiet et gennembrud og fandt den nu d\u00f8mte gerningsmand ved hj\u00e6lp af et meget kontroversielt efterforskningsgreb, som aldrig er anvendt f\u00f8r i Danmark.<\/p>\n
Derfor gjorde jeg en undtagelse. Og det har jeg ikke fortrudt.<\/p>\n
De to garvede krimiforfattere Bo Norstr\u00f6m Weile og Jesper Vestergaard Larsen fokuserer ikke kun p\u00e5 selve drabet og politiefterforskningen. Bogen er lige s\u00e5 meget drabsmanden Alexanders tumultariske historie. Den handler derfor rigtig meget om det svigt, som han og hans for\u00e6ldre i forfatternes optik oplever fra myndighedernes side i Alexanders ungdoms\u00e5r frem til den sk\u00e6bnesvangre aften i en park i Herlev.<\/p>\n
Alexander er faktisk hovedpersonen i historien. Det er hans livshistorie vi f\u00e5r fra han bliver f\u00f8dt i Colombia i 1994 frem til der falder dom i sagen i 2024. Forfatterne giver os en n\u00f8gtern og objektiv beskrivelse. De tager p\u00e5 intet tidspunkt parti for drabsmanden eller fors\u00f8ger at forsvare hans handlinger. <\/p>\n
Men bogens undertitel “En fort\u00e6lling om svigt” er alligevel et kraftigt fingerprej om, hvad forfatterne selv mener om forl\u00f8bet op til drabet i Elverparken. Gladsaxe Kommune er uden tvivl den helt store skurk her. De har svigtet Alexander og ikke mindst hans for\u00e6ldre.<\/p>\n
En anden myndighed, der har svigtet i forfatternes \u00f8jne, er K\u00f8benhavns Vestegns Politi. Det erkender politiet da ogs\u00e5 selv til sidst i bogen. I de f\u00f8rste dage af efterforskningen fik man flere hints om, at Alexander kunne v\u00e6re drabsmanden, uden at man dog efterforskede den mulighed s\u00e6rlig grundigt. F\u00f8rst knap to \u00e5r senere, da en gruppe erfarne efterforskere fra andre politikredse “vender bunken” og g\u00e5r efterforskningsmaterialet igennem med friske \u00f8jne, samler opm\u00e6rksomheden sig for alvor om Alexander. <\/p>\n
Hvis K\u00f8benhavns Vestegns Politi havde fokuseret mere p\u00e5 Alexander i starten, s\u00e5 havde en kvinde p\u00e5 Lolland nok haft et bedre liv, end hun har i dag. Efter drabet flytter Alexander nemlig til Lolland og ind hos en kvinde, som han bogstavelig talt gennembanker igen og igen, mens han spenderer hendes penge og ikke mindst hendes arv fra hendes mor p\u00e5 hash og kokain. <\/p>\n
Efter lang tids till\u00f8b tager kvinden sig endelig mod til og anmelder Alexander. Politiet er derfor s\u00e5 heldig, at Alexander sidder bag l\u00e5s og sl\u00e5, da man i 2018 endelig for alvor begynder at k\u00e6de ham sammen med drabet to \u00e5r tidligere i Elverparken. <\/p>\n
Men han n\u00e6gter h\u00e5rdnakket at have gjort det. Og politiet har ingen tekniske beviser fra gerningsstedet eller et mordv\u00e5ben. Derfor er gode r\u00e5d dyre og man tager et meget utraditionelt efterforskningsskridt i brug, som aldrig er set f\u00f8r herhjemme. En PET-agent indvilger nemlig frivilligt i at lade sig inds\u00e6tte i Enner Mark F\u00e6ngsels s\u00e6rligt sikrede afdeling i cellen ved siden af Alexander. De tilbringer tre timer sammen hver dag. Den eneste samv\u00e6rd de to har. Agenten er hver gang udstyret med en skjult mikrofon.<\/p>\n
Langsomt men sikkert f\u00e5r agenten snakket Alexander varm. Han taler mere og mere om mordet i Elverparken. Men ikke nok til at det kan f\u00e6lde ham og bevise, at han gjorde det. Derfor “l\u00f8slades” PET-agenten og vender s\u00e5 tilbage p\u00e5 bes\u00f8g mange m\u00e5neder senere. Til sidst lykkes det at f\u00e5 Alexander til at sige ting, som anklagemyndigheden vurderer kan holde i retten og p\u00e5vise, at Alexander er gerningsmanden.<\/p>\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvorvidt man overhovedet kan bruge den slags hemmelige optagelser, eller om ikke der reelt er tale om en ulovlig afh\u00f8ring, skal dog lige hele vejen op til H\u00f8jesteret og tilbage igen.<\/p>\n
Derfor falder der f\u00f8rst endelig dom i sagen i juni 2024. Knap otte \u00e5r efter drabet.<\/p>\n
En klassisk “true crime” historie, hvor de gode vinder til sidst efter at have taget et utraditionelt “v\u00e5ben” i brug. Ganske velskrevet og detaljeret.<\/p>\n
“Drabet i Parken” er ogs\u00e5 tankev\u00e6kkende l\u00e6sning for alle for\u00e6ldre. For hvad stiller man op, hvis man har et barn med buldrende ADHD, som for at kunne magte det, selvmedicinerer sig med hash som 11-\u00e5rig og igen og igen smadrer hjemmet bare der er det mindste galt? Bogen er nemlig mere end blot fort\u00e6llingen om en forbrydelse og opklaringen af forbrydelsen, som “true crime” ofte er. <\/p>\n
Det er ogs\u00e5 historien om to for\u00e6ldres magtesl\u00f8shed og fors\u00f8g p\u00e5 at r\u00e5be myndighederne op. For Alexander havde nok haft bedst at v\u00e6re p\u00e5 en lukket psykiatrisk anstalt i stedet for at bo i en k\u00e6lder i M\u00f8rkh\u00f8j. Men s\u00e5dan gik det ikke. Og det m\u00e5tte Louise Borglit betale prisen for med sit liv.<\/p>\n
Bo Norstr\u00f6m Weile og Jesper Vestergaard Larsen: Drabet i parken – en fort\u00e6lling om svigt. People’s 2026. 346 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Normalt holder jeg mig langt v\u00e6k fra “true crime”. B\u00e5de i podcast- og bogform. Jeg bryder mig ikke om at sv\u00e6lge i andre folks ulykke p\u00e5 den m\u00e5de.
\nMen jeg gjorde en undtagelse med “Drabet …<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[767],"tags":[],"class_list":["post-70721","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-true-crime"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/70721","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=70721"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/70721\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":71071,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/70721\/revisions\/71071"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=70721"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=70721"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=70721"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}