![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/Lorena-Salazar-Masso-Pigeonde-191x300.png\")
Der er b\u00f8rn, der venter p\u00e5 juleaften. Isa venter p\u00e5 sin far. Og det g\u00f8r hun gennem hele Lorena Salazar Masso bog \u201dPigeonde\u201d. 155 sider i ventetiden. I stilstanden. I det tomrum, der opst\u00e5r, n\u00e5r et barn hele tiden h\u00e5ber, at den voksne snart kommer tilbage og bliver den voksne, barnet har brug for.<\/p>\n
Handlingen er ekstremt enkel: Isa bor p\u00e5 et nedslidt hotel i en colombiansk landsby, s\u00e5 lille og glemt, at den knap nok synes at eksistere. Hotellet tilh\u00f8rer hendes far, men han opf\u00f8rer sig mere som g\u00e6st end som far. Han kommer. Han g\u00e5r. Han er der lidt. Og s\u00e5 er han v\u00e6k igen.
\nTilbage st\u00e5r Isa.<\/p>\n
Hun l\u00e6nges efter hans n\u00e6rv\u00e6r med en intensitet, der s\u00e6tter sig i b\u00e5de kroppen og tankerne. Hun fors\u00f8ger at forst\u00e5 ham, savne ham, forestille sig et andet liv med ham og holde fast i h\u00e5bet om, at de m\u00e5ske en dag kan blive det, hun \u00f8nsker sig.<\/p>\n
Det er nok det, der er romanens egentlige motor. For der sker naturligvis en masse sm\u00e5 ting, men Salazar Masso er mere interesseret i alt det, der sker inde i Isa. I hvordan et barn kan begynde at indrette sig efter et svigt, n\u00e6sten som du ville indrette dig efter d\u00e5rligt vejr.<\/p>\n
Og det er skrevet med stor pr\u00e6cision. M\u00e5ske ogs\u00e5 med lidt for stor pr\u00e6cision.<\/p>\n
Isa er ikke skrevet som et lille litter\u00e6rt orakel, der forst\u00e5r verden bedre end de voksne. Hun er et barn. Hun ser, registrerer, h\u00e5ber og misforst\u00e5r. Det g\u00f8r hende trov\u00e6rdig. Og det g\u00f8r derfor ogs\u00e5 farens frav\u00e6r endnu mere smertefuldt.<\/p>\n
Og samtidig bliver hotellet mere end et sted. Det f\u00f8les som en forl\u00e6ngelse af hendes liv. Noget, der stadig st\u00e5r er der, men hvor meget lidt for alvor bev\u00e6ger sig.<\/p>\n
\u201dPigeonde\u201d er en meget stille roman. Den handler om savn, ensomhed og det m\u00e6rkelige regnestykke, b\u00f8rn nogle gange laver, n\u00e5r en voksen svigter: Hvis jeg bare venter lidt l\u00e6ngere, bliver det m\u00e5ske anderledes.<\/p>\n
I bogen venter Isa. Og midt i hele oplevelsen af svigt og den f\u00f8lelse af omsorg, vi har lyst til at kaste efter Isa, s\u00e5 sidder jeg stadig lidt tilbage med f\u00f8lelsen af, at dette kunne have v\u00e6ret en feature i Weekendavisen i stedet for en bog p\u00e5 155 sider. M\u00e5ske er det, fordi der ikke en nogen n\u00e6vnev\u00e6rdig udvikling. Og jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at jeg aldrig havde troet, at en s\u00e5 kort bog skulle f\u00f8les s\u00e5 lang. Men bed\u00f8m selv. Det kan v\u00e6re et sp\u00f8rgsm\u00e5l om temperament.<\/p>\n
Lorena Salazar Masso: \u201dPigeonde\u201d, Forlaget AuroraBoreal, 155 sider, p\u00e5 dansk ved Martin Windel\u00f8v, udkom maj, 2026<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5: Gabriel Garcia M\u00e1rquez: K\u00e6rlighed i koleraens tid<\/a> <\/p>\n
\nAndr\u00e9s Felipe Solano: Gloria<\/a> <\/p>\n