![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/zola.jpg\")
Lorteliv. Det var det f\u00f8rste ord jeg t\u00e6nkte p\u00e5, da jeg var f\u00e6rdig med bogen. Heldigvis var det ikke mit eget liv eller forfatterens liv, men derimod bogens hovedpersons liv. Men de findes ogs\u00e5 derude i virkeligheden. Personer med et lorteliv. <\/p>\n
“Aldrig s\u00e5 jeg s\u00e5 dejligt et bjerg” er fort\u00e6llingen om gymnasiel\u00e6reren Allan, der bor alene og som lige i overkanten. En dag bliver det for meget for rektor p\u00e5 gymnasiet. Allan giver sig til at reflektere over sit liv. Vi f\u00f8lger ham s\u00e5ledes fra barndommens sommerhusture, hvor det menneskelige affald blev gravet ned p\u00e5 nabogrunden, over ungdommens \u00e5r med k\u00e6rlighed og svigt – og frem til alt for meget alkohol i voksentilv\u00e6relsen. Det lyder banalt, men det er en levende og realistisk fort\u00e6lling. Og det er bestemt ikke en bog med happy ending. Men det g\u00f8r ikke noget.<\/p>\n
Der er s\u00e6tninger, der fylder en hel side. Der er uddrag fra danske b\u00f8rneb\u00f8ger. Og der er en fort\u00e6lling og en fort\u00e6lleform, som man ikke kan undg\u00e5 at blive grebet af. Lettere forpustet kan man dog godt blive af de lange sp\u00e6ndende passager med masser af indskudte s\u00e6tninger. Der springes i tid og sted konstant, men det g\u00f8res uden at man som l\u00e6ser mister tr\u00e5den.<\/p>\n
“Aldrig s\u00e5 jeg s\u00e5 dejligt et bjerg” udkommer i dag p\u00e5 Gyldendal og den er v\u00e6rd at l\u00e6se. Det er en af den slags b\u00f8ger, der minder os om, at vi selv har det st\u00f8rste ansvar for liv og gl\u00e6de. At man ikke skal st\u00e5 passivt og vente i kulissen. Men derimod selv turde r\u00e6kke ud efter det vil have.<\/p>\n