![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/Kim-Leine-Olavs-hus-196x300.png\")
Jeg har l\u00e6st mange b\u00f8ger, hvor jeg hele tiden er bevidst om forfatteren. Men jeg har ogs\u00e5 l\u00e6st b\u00f8ger, hvor jeg efter tyve sider har glemt, at der rent faktisk er en forfatter, der har skrevet dem. Jeg sidder bare og \u2018lytter\u2019. \u201cOlavs hus\u201d h\u00f8rer til den sidste slags.<\/p>\n
Du kender godt de historier, der bliver fortalt s\u00e5 mange gange, at ingen l\u00e6ngere ved, hvad der er sandt, og hvad der er blevet pyntet p\u00e5. En detalje bliver glemt. Noget andet bliver overdrevet. Til sidst er sandheden n\u00e6sten ligegyldig. Historierne er blevet en del af familien. Lige pr\u00e6cis s\u00e5dan havde jeg det, da jeg l\u00e6ste Kim Leines seneste roman.<\/p>\n
Romanen begynder med Olav, der i slutningen af 1800-tallet forlader Norge for at s\u00f8ge lykken i Nordamerika. Men bare rolig. Det her er ikke bare historien om \u00e9n mand. Det er en fort\u00e6lling om en sl\u00e6gt, om mennesker, der fors\u00f8ger at finde et sted at h\u00f8re til, og om de valg, der bliver ved med at f\u00e5 konsekvenser langt ind i de n\u00e6ste generationer.<\/p>\n
\u201cOlavs hus\u201d er en stor roman. Ikke kun i antal sider, men ogs\u00e5 i sin ambition. Kim Leine vil fort\u00e6lle om mennesker, tro, k\u00e6rlighed, skyld, dr\u00f8mme og de historier, vi fort\u00e6ller os selv for at kunne holde ud at leve med de liv, vi fik.<\/p>\n
Det lyder m\u00e5ske lidt dystert, men det er slet ikke s\u00e5dan, bogen f\u00f8les. Tv\u00e6rtimod. Romanen imponerer ved aldrig at blive hverken en pr\u00e6diken eller et historisk foredrag. Jeg oplevede den som en levende fort\u00e6lling befolket af mennesker af k\u00f8d og blod. Ingen er udelukkende helte eller skurke. De tr\u00e6ffer valg, de fortryder, elsker mennesker, de ikke burde elske, og fors\u00f8ger hele tiden at finde mening i en verden, der kun sj\u00e6ldent byder p\u00e5 enkle svar.<\/p>\n
Kim Leine skriver med en fort\u00e6llegl\u00e6de, som jeg har sv\u00e6rt ved ikke at lade mig rive med af. Flere gange tog jeg mig selv i at l\u00e6se videre, ikke fordi jeg n\u00f8dvendigvis m\u00e5tte vide, hvad der nu skete, men fordi jeg havde lyst til at blive i hans univers lidt l\u00e6ngere.<\/p>\n
Bogen kr\u00e6ver ogs\u00e5 noget af sin l\u00e6ser. Med sine 504 sider bev\u00e6ger den sig ad mange mindre sideveje. Nogle af dem er dybt fascinerende, mens andre for mig f\u00f8ltes mindre n\u00f8dvendige. Jeg savnede et par gange, at historien holdt sig til et lidt strammere spor.<\/p>\n
Det, der for alvor fangede mig, var dog menneskene. De store historiske begivenheder er fascinerende nok, men de sm\u00e5 \u00f8jeblikke, et blik, en tavshed eller en enkelt beslutning, der pludselig \u00e6ndrer retningen p\u00e5 et menneskes liv, er om muligt endnu mere interessante. <\/p>\n
\u201cOlavs hus\u201d handler om meget mere end en norsk sl\u00e6gt. Jeg sad tilbage med f\u00f8lelsen af, at de fleste familier gemmer p\u00e5 historier, som ingen helt kan skelne fra sandheden. M\u00e5ske er det netop derfor, s\u00e5 mange kan lide. Den handler ganske vist om \u00e9n familie, men den minder os om, at vi alle kommer et sted fra, og at de historier, vi arver, ofte former os lige s\u00e5 meget som de valg, vi selv tr\u00e6ffer.<\/p>\n
Dette er Leines f\u00f8rste del af en familietrilogi. De n\u00e6ste to er planlagt til at udkomme i 2027 og 2028.<\/p>\n
Kim Leine: \u201dOlavs hus\u201d, Forlaget Gyldendal, 504 sider, udkom juni, 2026<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:
\nKim Leine: Karolines krig<\/a><\/p>\n