Socialdemokraten Knud Heinesens politiske CV er imponerende. At have v\u00e6ret formand for det hedengange Radior\u00e5d i Danmarks Radio, forstander p\u00e5 ligeledes hedengange Roskilde H\u00f8jskole og medlem af Folketinget i 14 \u00e5r er i sig selv en imponerende bedrift.<\/p>\n
Derudover har Heinesen bestredet poster som politisk ordf\u00f8rer og gruppeformand for sit parti samt v\u00e6ret henholdsvis undervisningsminister og finansminister b\u00e5de under J.O Krags og Anker J\u00f8rgensens regeringer. Forh\u00e5bningerne til en erindringsbog fra en s\u00e5dan mand er derfor store, og for mig opfyldte Min Kr\u00f8nike fuldt ud forventningerne \u2013 og mere til.<\/p>\n
I bogens indledning sl\u00e5r forfatteren selv fast, at Min Kr\u00f8nike ikke er t\u00e6nkt som en mulighed for at tegne et privat og personligt portr\u00e6t. Det er netop bogens helt store styrke, at Heinesen elegant ikke lader sin forf\u00e6ngelighed friste, men i det store holder et skarpt fokus p\u00e5 politiske og samfundsm\u00e6ssige begivenheder, processer og beslutninger, som han selv har oplevet og for en stor dels vedkommende deltaget i.<\/p>\n
L\u00e6seren opn\u00e5r en tilstr\u00e6kkelig forst\u00e5else for, hvor det er, at politikeren Heinesen kommer fra i Min Kr\u00f8nikes f\u00f8rste kapitler \u2013 og derefter er den ellers sp\u00e6kket med fremstillinger af dansk politisk historie fra midten af 1950\u2019erne til slutningen af 1970\u2019erne.<\/p>\n
Sidste \u00e5r, da erindringerne udkom, var mange optaget af specielt udfletningen af et par unge herrer, som den socialdemokratiske arbejderbev\u00e6gelse sidenhen kom til at se meget til \u2013 hhv. Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen. Det er bestemt ogs\u00e5 oplysende og underholdende til tider, der sammen med ganske detaljerede (for en ikke-\u00f8konom) skildringer af, hvilke udfordringerne Danmark stod overfor i forbindelse med de oliekriserne i 1970\u2019erne, giver et for denne l\u00e6ser nyt indblik i, hvad s\u00e5kaldt \u2019Anker\u2019nomics\u2019 d\u00e6kker over.<\/p>\n
Det er tydeligt, at det har v\u00e6ret forfatteren magtp\u00e5liggende at nuancere den debat blot en smule.
\nMen ellers er kapitlerne \u2013 alle som et \u2013 sp\u00e6ndende. Heinesen bruger en del plads p\u00e5 at behandle forholdet omkring kristendom og Socialdemokratiet \u2013 der meget vel kan hives ind i moderne dansk kontekst. Det samme kan udredningerne i bogen om politisk indblanding i DRs aff\u00e6rer i h\u00f8j grad ogs\u00e5.<\/p>\n
Mest overraskede de omkring 10 sider af bogen, der omhandler, hvad der startede som Socialistisk Debat og siden blev Socialdemokratisk Samfund mig. Socialdemokratisk Samfund blev stiftet p\u00e5 netop Roskilde H\u00f8jskole i 1966, og havde til hensigt at diskuetere, hvorledes Socialdemokratiet bedst blev holdt p\u00e5 en politisk kurs, der flugtede med vedtagne principprogrammer. Heinesens omtale af SDS er interessant af specielt to \u00e5rsager.<\/p>\n
For det f\u00f8rste pga. medlemsskaren. Af de, de var aktive i SDS, i 1960\u2019erne blev tyve af dem ministre i senere regeringer \u2013 og to (Anker J\u00f8rgensen og J.O Krag) statsministre. For det andet fordi, at heller ikke dengang br\u00f8d ledelsen af Socialdemokratiet sig videre meget om kritiske indspark og debat om partiets linje. Det er sandsynligvis kendetegnende for alle st\u00f8rre partier\u00a0 – men under alle omst\u00e6ndigheder, har forholdene ikke \u00e6ndret sig s\u00e5 meget fra Heinesens 60\u2019ere til i dag\u2026<\/p>\n
Bogen, der er f\u00f8rste bind af to, er intelligent og humoristisk skrevet \u2013 p\u00e5 en m\u00e5de, man ikke oplever ofte. Heinesen skrev ikke dagbog igennem den politiske karriere, men noterede derimod flittigt str\u00f8tanker og citater. Det g\u00f8r blot bogen mere levende at l\u00e6se.<\/p>\n
Den socialdemokratiske historiefort\u00e6lling er igennem de senere \u00e5r blevet beriget med solide v\u00e6rker biografier og selvbiografier. I den forbindelse indtager Heinesens biddrag en v\u00e6gtig plads.<\/p>\n