![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/Thomas-Helle-Fortidens-masker-200x300.png\")
Nu skal du holde tungen lige i munden. Ikke kun p\u00e5 grund af den h\u00e6sbl\u00e6sende handling men ogs\u00e5 p\u00e5 grund af et ret omfattende men realistisk persongalleri. Her f\u00e5r du en krimi i bedste danske stil med overdrevne makabre mord og nogle vanvittigt onde mennesker. Gl\u00e6d dig.<\/p>\n
Vi befinder os i omr\u00e5derne ved Aarhus og Vejle. Det kan jeg godt lide, for der g\u00e5r ofte meget k\u00f8benhavneri i store krimier. Jeg kender selv begge omr\u00e5der godt, og trov\u00e6rdigheden er i top p\u00e5 den front.<\/p>\n
Vi starter med at v\u00e6re med til et brutalt mord i en mose. Herefter er vi vidne til en kidnapning af den unge Isabelle Munkholm, der aldrig n\u00e5r hjem efter en bytur i Aarhus. Vores hovedperson er politiets efterforsker Kate Harrildsg\u00e5rd, der meget snart opdager, at disse to begivenheder kun er begyndelsen p\u00e5 en sag, der bringer hende til de h\u00f8jere sociale lag omkring Vejle.<\/p>\n
Thomas Helle skriver godt og indlevende. Det er tydeligt, at hans egen fortid som politimand har en meget positiv afsmitning p\u00e5 at skabe trov\u00e6rdighed, n\u00e5r is\u00e6r politiarbejdet er beskrevet. Skal jeg n\u00e6vne et enkelt sted, hvor k\u00e6den hopper lidt af for mig, s\u00e5 er det hos \u2019de onde\u2019. De er s\u00e5 onde og grusomme, at vi i virkeligheden nok kun kender dem fra f\u00e5 steder i historien. Det g\u00e6lder b\u00e5de gerningsm\u00e6nd og politikere. Okay, det g\u00f8r det let af afsky dem, men det betyder ogs\u00e5, at det er en anelse sv\u00e6rt for mig at tage dem seri\u00f8st. Jeg har simpelthen sv\u00e6rt ved at tro p\u00e5 dem som personer.<\/p>\n
N\u00e5r det er sagt, s\u00e5 er der et st\u00e6rkt persongalleri p\u00e5 \u2019den normale side\u2019, der er virkelig godt beskrevet og herligt fejlbarlige i deres almindelighed og str\u00e6ben efter at komme ud af den tilstand. Fabelagtigt. Og vi f\u00e5r derigennem noget helt fremragende og naturlig dialog. Der er ikke mange forfatter, der t\u00f8r slutte et afsnit med ordet \u2019Shit!\u2019. Men hvor mange gange er det ikke netop det, vi selv oplever herude i den virkelige verden?<\/p>\n
Skal vi lige dv\u00e6le lidt ved hovedpersonen Kate Harrildsg\u00e5rd, s\u00e5 er hun virkelig et st\u00e6rkt bekendtskab. Hun er hverken tidligere elitesoldat eller en ensp\u00e6nder med et alvorligt alkoholproblem. Hun er efterforsker i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet i Aarhus, og hun arbejder sig metodisk og realistisk frem gennem sagen. Faktisk tager hun ikke engang sagen s\u00e6rlig alvorligt i begyndelsen. Samtidig fors\u00f8ger hun at passe p\u00e5 sig selv og holde sig i form. Det kl\u00e6der karakteren. Og det kunne sagtens v\u00e6re en hovedperson, Thomas Helle bygger videre p\u00e5 i kommende b\u00f8ger.<\/p>\n
Den tur, vi kommer p\u00e5 med Harrildsg\u00e5rd, der kommer t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 en opklaring, f\u00f8r hun banker ind i en meget overraskende afslutning, er virkelig forrygende. Til tider var det direkte sv\u00e6rt at l\u00e6gge bogen fra mig. Og n\u00e5r jeg sidder med en krimi, s\u00e5 beder jeg faktisk ikke om s\u00e5 meget mere end det. <\/p>\n
I \u00f8vrigt kan jeg meget let se de vilde scener for mit indre blik, s\u00e5 skulle de finde p\u00e5 at lave en film p\u00e5 baggrund af \u201dFortidens masker\u201d, s\u00e5 h\u00f8rer de ikke et ondt ord fra min side.<\/p>\n
Thomas Helle, Fortidens masker, Br\u00e6ndpunkt, 478 sider, udkom maj, 2026<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:
\nClaus Lohman: Over gr\u00e6nsen<\/a><\/p>\n