![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/Andres-Felipe-Solano-Gloria-191x300.png\")
Du kender det garanteret fra dig selv. Der er b\u00f8ger, hvor jeg efter tyve sider t\u00e6nker: Hold da op, det her bliver sp\u00e6ndende. Og s\u00e5 er der b\u00f8ger, hvor jeg i stedet t\u00e6nker: Hold da op, hvor er det dog smukt skrevet. \u201dGloria\u201d h\u00f8rer til den sidste slags.<\/p>\n
Romanen begynder i New York i 1970’erne. Den unge colombianske Gloria fors\u00f8ger at finde sin plads i en by, der b\u00e5de lover frihed og ensomhed. Hun s\u00f8rger stadig over sin far, som d\u00f8de, da hun var ganske lille, og h\u00e5ber gennem en spirituelt interesseret veninde at komme t\u00e6ttere p\u00e5 ham. <\/p>\n
Samtidig forelsker hun sig, dr\u00f8mmer om fremtiden og fors\u00f8ger at finde ud af, hvem hun selv er. Mange \u00e5r senere vender hendes s\u00f8n tilbage til hendes historie og fors\u00f8ger at forst\u00e5 den kvinde, der var Gloria, l\u00e6nge f\u00f8r hun blev hans mor. Gennem hans blik bliver romanen b\u00e5de en fort\u00e6lling om en mors liv og en s\u00f8ns fors\u00f8g p\u00e5 at forst\u00e5 det menneske, der formede ham.<\/p>\n
Det er en smuk id\u00e9, og jeg synes faktisk, den lykkes rigtig godt. Solano giver plads til b\u00e5de minderne og de sm\u00e5 \u00f8jeblikke. Historien handler ikke om store dramatiske afsl\u00f8ringer, men om de valg, tilf\u00e6ldigheder og tab, der stille og roligt former et menneskeliv.<\/p>\n
Samtidig er det sv\u00e6rt at komme uden om sproget. Solano skriver med en rytme og en elegance, der flere steder fik mig til at l\u00e6se en passage en ekstra gang. Indimellem f\u00f8lte jeg dog ogs\u00e5, at sproget fyldte s\u00e5 meget, at handlingen gled lidt i baggrunden. Hvis du holder af litteratur, hvor sproget er lige s\u00e5 vigtigt som plottet, vil det sandsynligvis v\u00e6re en kvalitet. Hvis du l\u00e6ser for historiens skyld, kan du godt blive udfordret.<\/p>\n
Overs\u00e6ttelsen fortjener ogs\u00e5 et par ord. Pia Sloth Poulsen har gjort et virkelig flot stykke arbejde. Alligevel tog jeg mig selv i flere gange at t\u00e6nke: Hold op, hvor m\u00e5 den her bog v\u00e6re en oplevelse p\u00e5 spansk. Solano skriver s\u00e5 billedrigt og med s\u00e5 meget rytme, at jeg n\u00e6sten kunne m\u00e6rke originalen banke p\u00e5 gennem de danske sider. Det er ikke en kritik af overs\u00e6ttelsen. Tv\u00e6rtimod. Jeg ser det som et tegn p\u00e5, hvor s\u00e6rligt forfatterens sprog er.<\/p>\n
Hvis du leder efter en roman med h\u00f8jt tempo og store dramatiske overraskelser, er Gloria nok ikke det oplagte valg. Hvis du derimod har lyst til at fordybe dig i en roman om erindring, familie og identitet, fortalt af en forfatter med et us\u00e6dvanligt st\u00e6rkt greb om sproget, synes jeg, den er v\u00e6rd at l\u00e6se.<\/p>\n
Da jeg lukkede bogen, var det ikke f\u00f8rst og fremmest handlingen, jeg t\u00e6nkte tilbage p\u00e5. Det var stemningen. Og f\u00f8lelsen af at have tilbragt nogle timer sammen med en forfatter, der t\u00f8r lade ordene arbejde lige s\u00e5 meget som historien. Og det er b\u00e5de ret fr\u00e6kt og udfordrende.<\/p>\n
Andr\u00e9s Felipe Solano, Gloria, Forlaget AuroraBoreal, 157 sider, Januar 2026<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5: Andr\u00e9s Montero : Det \u00e5r vi talte med havet<\/a><\/p>\n
\nDaniela Catrileo: \u00d8en Chilco<\/a><\/p>\n