{"id":69166,"date":"2026-01-17T06:07:51","date_gmt":"2026-01-17T05:07:51","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=69166"},"modified":"2026-01-05T18:32:26","modified_gmt":"2026-01-05T17:32:26","slug":"lone-koelle-martinsen-nationalromantik-bliver-folkeeje","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=69166","title":{"rendered":"Lone K\u00f8lle Martinsen: Nationalromantik bliver folkeeje"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/nationalromantikbliverfolkeje-192x300.png\" align=left hspace=10 width=150>1800-tallet rimer p\u00e5 nationalromantik. Ikke bare i Danmark, men i store dele af Europa vandt en ny nationalf\u00f8lelse frem, og den blev blandt andet bygget p\u00e5 en ny, bredt tilg\u00e6ngelig fort\u00e6lling om historien. Ikke n\u00f8dvendigvis den sande historie, men romaner om fortidens helte og gerninger, der p\u00e5 dramatisk og opbyggelig vis byggede riget. <\/p>\n<p>I England havde de Walter Scott, i Danmark havde vi B.S. Ingemanns og hans romaner om middelalderen fra 1826 og frem, der igennem generationer var folkeeje og som blev l\u00e6st af h\u00f8j og lav. Ingemann var med til at give ung som gammel en f\u00e6lles referenceramme for middelalderen. <!--more--><\/p>\n<p>Ikke alt i Ingemanns kongeb\u00f8ger om valdemarstiden kunne st\u00e5 for en historikers kritiske \u00f8je, hverken dengang eller nu, men nok kunne og folkedybet var opslugt af fort\u00e6llingerne om m\u00e6gtige herskere og de frie b\u00f8nder, de herskede over. De var med til at skabe en folkelig interesse for og forst\u00e5else af fortiden, som trods moderne kritik stadig h\u00e6nger ved. <\/p>\n<p>Lone K\u00f8lle Martinsen skriver om Ingemanns b\u00f8ger og hvad de bet\u00f8d for s\u00e5vel datidens som nutidens syn p\u00e5 historien om Danmark. B\u00f8gerne har sin plads i historien, ikke bare som underholdning for den brede befolkning, men som en del af fort\u00e6llingen om hvordan vi ser p\u00e5 os selv og vores historie \u2013 herunder hvordan ideen om den oprindelige frie bondebefolkning blev skabt, og selve ideen om hvad et folk er og hvorfor magten skal udg\u00e5 fra folket \u2013 og ikke som p\u00e5 Ingemanns tid fra en enev\u00e6ldig monark. <\/p>\n<p>Det er forfriskende med et blik p\u00e5 Ingemanns romaner \u2013 jeg l\u00e6ste dem selv som barn, nok i en redigeret udgave \u2013 og har dem ikke frisk i erindringen. Jeg savner dog at Nationalromantik bliver folkeje g\u00e5r et spadestik dybere (eller m\u00e5ske snarere bredere) i nationalromantikken stedet for s\u00e5 ensidigt at koncentrere sig s\u00e5 meget om \u00e9n forfatter og hans v\u00e6rker.<\/p>\n<p>Nationalromantik bliver folkeeje er nioghalvfemsindstyvende bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at l\u00e6serne hver m\u00e5ned i 100 m\u00e5neder f\u00e5r et nyt bind p\u00e5 100 sider med en bid af Danmarkshistorien.<\/p>\n<p><em>Lone K\u00f8lle Martinsen: Nationalromantik bliver folkeeje. 100 sider, Aarhus Universitetsforlag. Udkom 11. december 2025<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>1800-tallet rimer p\u00e5 nationalromantik. Ikke bare i Danmark, men i store dele af Europa vandt en ny nationalf\u00f8lelse frem, og den blev blandt andet bygget p\u00e5 en ny, bredt tilg\u00e6ngelig fort\u00e6lling om historien. Ikke n\u00f8dvendigvis &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-69166","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/69166","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=69166"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/69166\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":69168,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/69166\/revisions\/69168"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=69166"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=69166"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=69166"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}