![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/Alexandre-Postel-Lutter-oeren-183x300.png\")
S\u00e5 kan I godt gl\u00e6de jer, k\u00e6re l\u00e6sere. For her kommer en bog, der b\u00e5de kan gl\u00e6de, pirre, forarge og forskr\u00e6kke. Normalt n\u00e5r vi har at g\u00f8re med en bog med en handling af denne karakter, s\u00e5 efterlader den os lidt t\u00f8rstige efter l\u00e6kker literatur-behandling, men hold da op. Denne lille fr\u00e6kkert har det hele.<\/p>\n
Handlingen er jeg n\u00f8dt til at g\u00e5 lidt i dybden med. En forlagsredakt\u00f8r modtager et manuskript, der hurtigt viser sig at v\u00e6re alt andet end rutine for hende. Historien kredser om en mand, som er optaget af at indfange intime lyde fra fremmede kvinders liv. Ja, blandt andet fra seksuel tilfredsstillelse.<\/p>\n
Mens hun l\u00e6ser, begynder teksten at p\u00e5virke hende mere, end hun bryder sig om. Gr\u00e6nsen mellem hendes egen virkelighed og manuskriptets univers bliver gradvist udvisket, og det, der starter som professionel nysgerrighed, udvikler sig til en personlig og urov\u00e6kkende oplevelse. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er ikke l\u00e6ngere kun, hvad teksten handler om, men hvad den g\u00f8r ved den, der l\u00e6ser den. Og hvor langt man er villig til at g\u00e5 for at forst\u00e5 en andens beg\u00e6r.<\/p>\n
Jeg vil vove den p\u00e5stand, at det her er en roman, der rusker godt og grundigt i sine l\u00e6sere. Flere kritikere fremh\u00e6ver grebet som originalt og konsekvent. Og ja, en roman, der handler om, at en redakt\u00f8r l\u00e6ser en forfatters kapitler og bliver p\u00e5virket af det, hun l\u00e6ser, er naturligvis lidt surrealistisk, eftersom bogen rent faktisk beskriver de processer, der ligger bag dens tilblivelse. Men l\u00e6g hertil den voksende erotik \u2013 og det, der f\u00f8lger. <\/p>\n
Det erotiske er ikke det b\u00e6rende i handlingen. Det er derimod lyden, sansningen og den m\u00e5de, teksten langsomt tr\u00e6nger ind under huden p\u00e5.<\/p>\n
Anmeldelserne har is\u00e6r kredset om den oplevelse, bogen skaber. Den starter som et nysgerrigt barn eller en hundehvalp, n\u00e6sten unders\u00f8gende. Men den udvikler sig til noget langt mere uroligt. Flere peger p\u00e5, at du som l\u00e6ser bliver fanget i et ubehag, der er sv\u00e6rt at slippe igen. Og jeg er meget enig. Men det er p\u00e5 en m\u00e6rkelig tosidet m\u00e5de. For hvad sker der egentlig, n\u00e5r en tekst begynder at p\u00e5virke den, der l\u00e6ser den?<\/p>\n
Skrivestilen kan godt virke ganske kontrolleret og lidt k\u00f8lig. Det kan f\u00e5 dig til at f\u00f8le, at id\u00e9en er st\u00e6rkere end den f\u00f8lelsesm\u00e6ssige forbindelse. Men jeg er faktisk ganske glad for stilen. Den st\u00e5r med sit st\u00e6rke ordvalg og imponerende opbyggede s\u00e6tninger samt den sproglige korrekthed i sk\u00e6rende kontrast til det, handlingen kaster os ud i. Og det betyder, at alt det, du f\u00f8ler, n\u00e5r du l\u00e6ser det her, det er dig selv, dine fortolkninger, dine f\u00f8lelser. Og det er et genialt tr\u00e6k.<\/p>\n
Samlet ser jeg bogen som et ambiti\u00f8st og bevidst udfordrende projekt, der p\u00e5 ingen m\u00e5de fors\u00f8ger at behage dig, men derimod s\u00e6tter sig grundigt fast. Og det er faktisk ret imponerende, n\u00e5r vi taler om en bog, der i sin essens beskriver en mands jagt p\u00e5 kvindens orgasmeudbrud.<\/p>\n
Alexandre Postel: \u201dLutter \u00f8ren\u201d, Holgers Forlag, 306 sider, p\u00e5 dansk ved Mikael Arnbjerg, udkom januar, 2026<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:<\/p>\n Katrine Juel: Hug en h\u00e6l og sut en t\u00e5<\/a><\/p>\n