![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/glemteguders.jpg\")
Malou dr\u00f8mmer, at hun ser op gennem vand, hun er ikke ved at drukne, men det er derimod den m\u00f8rkh\u00e5rede dreng i dr\u00f8mmen. Dr\u00f8mmen slutter brat \u2013 overlevede drengen? <\/p>\nMalou dr\u00f8mmer, at hun ser op gennem vand, hun er ikke ved at drukne, men det er derimod den m\u00f8rkh\u00e5rede dreng i dr\u00f8mmen. Dr\u00f8mmen slutter brat \u2013 overlevede drengen? <\/p>\n
De glemte guders land<\/em> er en fantasy roman om pigen Malous tidsrejse fra nutidens Vesterbro til oldtidens Irak. <\/p>\n Malou er en ganske almindelig, m\u00e5ske lidt stille pige, der g\u00e5r i femte klasse p\u00e5 Vesterbro. En dag starter der en dreng i klassen, som alle andre end Malou ignorer. Malou inviterer drengen med hjem og langsomt g\u00e5r det op for hende, at han er drengen fra hendes dr\u00f8m. Dr\u00f8mmen var virkelig og drengen druknede. Chokket over at drengen er et genf\u00e6rd, f\u00e5r hende til at styrte ud over kanten p\u00e5 en altan. <\/p>\n I stedet for at blive dr\u00e6bt af styrtet, transporteres hun tilbage i tiden, hvor hun af en guden, Enki, p\u00e5l\u00e6gges at finde en vej til fred mellem de to stridende riger, Eridu og Nippur. Sammen med drengen Adapa tager hun afsted p\u00e5 sin s\u00f8gen efter et forsvundet sagnrige. Et sagnrige der m\u00e5ske rummer l\u00f8sningen p\u00e5 striden.<\/p>\n Overordnet er historien god, persontegningen kunne dog godt v\u00e6re mere flertydig. Man er aldrig i tvivl om, hvem der er de gode og hvem der er de onde. Historien handler om venskabet mellem Malou og Adapas og deres mission, men f\u00f8rst og fremmest er historien et billede af en verden, der er forsvundet. <\/p>\n Casper Skerns beskrivelser af Sumeriske guder og civilisationsniveau er godt underst\u00f8ttet af Maki Yamaguchis fine blyanttegninger. Som i Hulebj\u00f8rnens klan<\/em> i serien Jordens B\u00f8rn <\/em> af Jean M. Auel, bruger Casper Skern den mandlige og kvindelig hovedperson som katalysatorer for nye ideer, der driver civilisationen frem. <\/p>\n Bogens fokus er p\u00e5 en af civilisationens hj\u00f8rnesten, nemlig skriftsproget. Skriftsprogets muligheder og betydning vises med stor overbevisning, men n\u00e5r skriften i den grad er bogens fokus undrer det mig, at den Sumeriske skrift ikke vises som et st\u00f8rre element i bogens tegninger. Bogens slutning peger tydeligt p\u00e5 en efterf\u00f8lger, n\u00e5r denne kommer, h\u00e5ber jeg at eksempler p\u00e5 den sumeriske skrift og persontegningen kommer til at fylde mere.<\/p>\n