Lolland, slutningen af 1800-tallet. Folk er fattige, og sporene efter den store stormflod sk\u00e6mmer stadig \u2013 b\u00e5de i landskabet og i menneskers erindring. Der er dog ogs\u00e5 nye tider p\u00e5 vej: diger bliver bygget og land indd\u00e6mmet. <\/p>\n
Der er dog ikke enighed om, hvad dette land skal bruges til. Hvem har retten til at dyrke de nye marker? Skal de g\u00e5 til at fattigfolk kan f\u00e5 egen jord, til de store godsejere eller m\u00e5ske danne grundlaget for en ny h\u00f8jskole, der kan sprede kundskabens lys p\u00e5 den m\u00f8rke \u00f8?<\/p>\n
I denne tid vokser H\u00e6mingl\u00e6va op. Hun blev fundet i en kasse under den store stormflod af eneboeren og s\u00e6rlingen Roar, boede derefter hos den driftige k\u00f8bmandskone Lise Mikkelsen og er nu i pleje hos det varme og k\u00e6rlige barnl\u00f8se par Inger og Bornholmeren. <\/p>\n
Men det er sv\u00e6rt at v\u00e6re H\u00e6mingl\u00e6va, for hun plages af minderne fra sine tidligere hjem \u2013 og ingen vil tro p\u00e5 hende, n\u00e5r hun fort\u00e6ller hvad Lise Mikkelsens mand gjorde ved hende. Det er en sv\u00e6r tid at v\u00e6re for\u00e6ldrel\u00f8s pige i, og verden er ikke skabt til H\u00e6mingl\u00e6va eller hendes behov. <\/p>\n