![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/AI-199x300.png\")
Hvor er det dog bare gabende kedeligt, n\u00e5r man ret hurtigt kan se hvor en bog f\u00f8rer hen og hvordan den vil ende. S\u00e5dan var det med Poul Madsens virkelig ringe bog. Og s\u00e5dan er det med denne her bog. Ret hurtigt st\u00e5r det klart, at bogens hovedperson nok skal klare \u00e6rterne. Og det g\u00f8r han da ogs\u00e5. P\u00e5 intet tidspunkt bliver det for alvor sp\u00e6ndende.<\/p>\n
Kort fortalt, s\u00e5 kaprer nogle terrorister et passagerfly og flyver det til den lille milit\u00e6rbase Mestersvig p\u00e5 Gr\u00f8nlands \u00f8stkyst. En dansk lejesoldat og agent p\u00e5tager sig opgaven med at befri gidslerne p\u00e5 den afsidesliggende milit\u00e6rbase.<\/p>\n
Forfatteren er tidligere medlem af sl\u00e6depatruljen Sirius, som patruljerer i nationalparken nord for Mestersvig. Og han har siddet p\u00e5 Mestersvig i mindst et \u00e5r. Og her har han tilsyneladende haft god tid til at f\u00e5 gode ideer. For der sker rigtig meget p\u00e5 basen. Og han g\u00e5r rigtig meget i detaljer med vejr, vind og landskabet. Alt sammen med stor viden og ballast.<\/p>\n
Desuden er det \u00e5benbart ikke nok at handlingen foreg\u00e5r i Gr\u00f8nland. Vi skal ogs\u00e5 lige forbi Mellem\u00f8sten – uden at det har s\u00e6rligt meget med selve historien at g\u00f8re. En gryderet bliver ikke n\u00f8dvendigvis bedre af at der kommer flere ingredienser i gryden. Nogle gange skal man holde det mere simpelt og ligefrem.<\/p>\n
Med et af Danmarks st\u00f8rste forlags markedsf\u00f8ringsmaskine i ryggen og Sirius som tr\u00e6kplaster skal bogen nok blive solgt og ligge under mange juletr\u00e6er. Men s\u00e6rlig god er den ikke. Og det kan undre, at Lindhardt og Ringhof har fundet den v\u00e6rd at udgive. Jeg har l\u00e6st adskillige selvudgivelser, som var langt bedre. Den er ganske enkelt d\u00e5rligt skrevet, alt for klichefyldt og stritter i for mange retninger med en urealistisk handling.<\/p>\n
Anders Ibsen: Sirius. Det, som overfalder dig. Lindhardt og Ringhof, 2025. 298 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvor er det dog bare gabende kedeligt, n\u00e5r man ret hurtigt kan se hvor en bog f\u00f8rer hen og hvordan den vil ende. S\u00e5dan var det med Poul Madsens virkelig ringe bog. Og s\u00e5dan er …<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-68690","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/68690","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=68690"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/68690\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":69042,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/68690\/revisions\/69042"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=68690"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=68690"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=68690"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}