![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/afmaaneskingrorderingenting-203x300.png\")
En sj\u00e6ldent poetisk og uendelig grum roman. Af m\u00e5neskin gror der ingenting er fra 1947, og er en lavm\u00e6lt men voldsomt indigneret roman om arbejderkvinders vilk\u00e5r og muligheder i Norge anno damals. <\/p>\nEn sj\u00e6ldent poetisk og uendelig grum roman. Af m\u00e5neskin gror der ingenting er fra 1947, og er en lavm\u00e6lt men voldsomt indigneret roman om arbejderkvinders vilk\u00e5r og muligheder i Norge anno damals. <\/p>\n
En ung kvinde vokser op i stor fattigdom. Hendes far arbejder i minen, men den navnl\u00f8se unge pige har et godt hoved og f\u00e5r lov til at tage realeksamen. Hun forelsker sig i l\u00e6reren Johannes, og 17 \u00e5r gammel indleder hun et forhold til ham. Hun er ungpigeforelsket, han er allerede forlovet med en anden \u2013 men det ved hun ikke, og hun ved heller ikke hvordan hun skal passe p\u00e5 sig selv, hverken mentalt eller fysisk. <\/p>\n
Mere end 20 \u00e5r senere fort\u00e6ller hun sin historie til en fremmed. Det er en historie om illegale aborter, om dyb fortvivlelse og fattigdom, og om et samfund der har meget travlt med at ford\u00f8mme unge kvinder, men meget lidt travlt med at hj\u00e6lpe dem. \u201dVi d\u00f8r ikke af k\u00e6rlighed,\u201d siger hun p\u00e5 et tidspunkt, men det g\u00f8r hun alligevel lidt, indeni i hvert fald, og hendes fremtidsmuligheder d\u00f8r hastigt fordi sladder og venskaber med de forkerte g\u00f8r hende til en udst\u00f8dt i den lille by. <\/p>\n
Af m\u00e5neskin gror der ingenting er ikke bare en indigneret roman p\u00e5 kvinder og fattiges vegne. Det er et stilistisk vidunder af en roman, skrevet med stor k\u00e6rlighed til ikke bare samfundets udsatte men ogs\u00e5 til sproget. Torborg Nedreaas er ikke en forfatter der r\u00e5ber. Hvorfor skulle hun det, n\u00e5r en stille hvisken ekkoer s\u00e5 meget desto l\u00e6ngere igennem tiden? <\/p>\n
Ogs\u00e5 i Norge er der fri abort, og forholdene og mulighederne for fattige er helt anderledes end dengang. Alligevel f\u00f8les Af m\u00e5neskin gror der ingenting stadig aktuel, ligesom skildringen af den sv\u00e6re k\u00e6rlighed og menneskers evne til at opgive sig selv for en anden aldrig g\u00e5r helt af mode. <\/p>\n
Dorthe Nors har skrevet et smukt og vedr\u00f8rende forord, som man ikke skal snyde sig selv for \u2013 heller ikke hvis man ellers normalt hopper den slags over. Selv er jeg som udgangspunkt ikke fan af forord fra andre forfattere, som har en tendens til enten at spoile for meget eller fremh\u00e6ve forordsskriveren mere end romanforfatteren, men n\u00e5r man g\u00f8r det s\u00e5 klogt og stilsikkert som Dorthe Nors s\u00e5 er det med til at h\u00f8jne den samlede l\u00e6seoplevelse. <\/p>\n