{"id":68514,"date":"2025-12-20T06:57:38","date_gmt":"2025-12-20T05:57:38","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=68514"},"modified":"2025-12-04T21:57:49","modified_gmt":"2025-12-04T20:57:49","slug":"soeren-r-fauth-du-er-jo-lige-her-og-du-skal-leve-jeg-skal-doe","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=68514","title":{"rendered":"S\u00f8ren R. Fauth: Du er jo lige her og Du skal leve, jeg skal d\u00f8"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/Duerjoligeher-202x300.jpeg\" align=\"left\" hspace=\"10\" width=\"150\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/Duskallevejegskaldoe-202x300.jpeg\" align=\"left\" hspace=\"10\" width=\"150\">S\u00f8ren R. Fauth har i flere af sine tidligere udgivelser kredset om tabet af sin s\u00f8ster, der d\u00f8de som blot 36-\u00e5rig af kr\u00e6ft. <\/p>\n<p>Nu, 16 \u00e5r efter hendes d\u00f8d, fylder sorgen, savnet og den vedvarende k\u00e6rlighed stadig markant i hans liv, og i <em>Du skal leve, jeg skal d\u00f8<\/em> og <em>Du er jo lige her<\/em> hengiver han sig fuldt og uforbeholdent til netop de f\u00f8lelser. Det er to selvst\u00e6ndige digtsamlinger, men s\u00e5 t\u00e6t besl\u00e6gtede i tema, smerte og hengivelse, at det f\u00f8les naturligt at l\u00e6se og anmelde dem sammen.<\/p>\n<p><em>Du skal leve, jeg skal d\u00f8<\/em> er den mere r\u00e5 og direkte af de to. Her er sorgen ubesmykket, erindringerne kantede, og tomheden efter s\u00f8sterens d\u00f8d m\u00e6rkes som en fysisk st\u00f8rrelse. Fauth skriver om de \u00f8jeblikke, de havde sammen, om k\u00e6rlighedens genstridighed og om den dybe ensomhed, der opst\u00e5r, n\u00e5r man mister det menneske, der kendte \u00e9n fra begyndelsen \u2013 s\u00e6rligt i relationen til de f\u00e6lles for\u00e6ldre, hvor frav\u00e6ret f\u00f8les dobbelt. Digtene stiller skarpt p\u00e5 d\u00f8den som en n\u00e5desl\u00f8s realitet, et universelt vilk\u00e5r, der rammer uden hensyntagen til mening eller m\u00e5l. Det er en bog, der kredser om det uafvendelige, og som t\u00f8r st\u00e5 helt stille i det smertefulde. <!--more--><\/p>\n<p><em>Hvor Du skal leve, jeg skal<\/em> d\u00f8 er \u00e5ben og s\u00e5rbar i formen, er <em>Du er jo lige her<\/em> en stramt komponeret sonetkrans \u2013 rytmisk, smuk og formelt gennemarbejdet. Rimet og gentagelserne skaber en klangbund af cirkularitet, som spejler sorgens m\u00e5de at vende tilbage, igen og igen, i nye skikkelser. Der er en stille bev\u00e6gelse mellem det personlige og det universelle, mellem naturens ro og tabets uro. Der er en form for forsoning i denne bog \u2013 ikke i betydningen heling, men i den m\u00e5de sproget selv holder hende i live.<\/p>\n<p>Sammen udg\u00f8r de to digtsamlinger et dobbeltportr\u00e6t af et s\u00f8skendeforhold, set gennem sorgens prisme. De st\u00e5r smukt for sig hver is\u00e6r, men tilsammen tegner de et rigere billede af processen: den r\u00e5 smerte, erindringens arbejde, k\u00e6rlighedens vilje til at blive ved, og fors\u00f8get p\u00e5 at forst\u00e5, hvad tabet betyder for det menneske, der st\u00e5r tilbage.<\/p>\n<p>Fauth skriver med en intensitet, der b\u00e5de er n\u00e6rv\u00e6rende og n\u00f8gent \u00e6rlig. L\u00e6seren m\u00e6rker, hvordan s\u00f8sterens liv \u2013 og d\u00f8d \u2013 stadig er en levende kraft i hans eget. Og m\u00e5ske er det netop det, der g\u00f8r disse to udgivelser s\u00e5 st\u00e6rke: de er ikke blot s\u00f8rgesange, men vidnesbyrd om et b\u00e5nd, d\u00f8den ikke kan opl\u00f8se, og som sproget fortsat insisterer p\u00e5 at holde fast i.<\/p>\n<p><em>S\u00f8ren R. Fauths, Du er jo lige her, 24 sider og Du skal leve, jeg skal d\u00f8, 90 sider, Herman og Frudit, oktober 2025<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>S\u00f8ren R. Fauth har i flere af sine tidligere udgivelser kredset om tabet af sin s\u00f8ster, der d\u00f8de som blot 36-\u00e5rig af kr\u00e6ft.<br \/>\nNu, 16 \u00e5r efter hendes d\u00f8d, fylder sorgen, savnet og den vedvarende &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":51,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[9],"tags":[],"class_list":["post-68514","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-digte"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/68514","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/51"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=68514"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/68514\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":69008,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/68514\/revisions\/69008"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=68514"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=68514"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=68514"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}