![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/JS-199x300.png\")
Nato-alliancen har v\u00e6ret ved at falde fra hinanden flere gange de seneste 10 \u00e5r. Det vidste vi egentlig godt lidt. Men den tidligere Nato-generalsekret\u00e6r Jens Stoltenbergs hudl\u00f8st \u00e6rlige frontlinjeberetning fra de sidste 10 \u00e5rs indre liv i forsvarsalliancen s\u00e6tter en tyk streg under det og tilf\u00f8jer nye detaljer og nuancer.
\n<\/p>\n
Stoltenberg har skrevet en ganske enkelt fremragende erindringsbog, som er pligtl\u00e6sning for alle med interesse for forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitik. En af den slags v\u00e6rker, som bare b\u00f8r st\u00e5 p\u00e5 reolen ved siden af Nelson Mandela og Bill Clintons erindringer. <\/p>\n
Den stille og diplomatiske nordmand h\u00e6nger ikke nogen ud. Han udleverer ikke nogen. Men han l\u00e6gger heller ikke skjul p\u00e5, at det var noget af en mundfuld at h\u00e5ndtere Donald Trump. S\u00e6rligt i Trumps f\u00f8rste periode som pr\u00e6sident. <\/p>\n
Klimaks var selvf\u00f8lgelig Nato-topm\u00f8det i 2018, hvor Trump var snublende t\u00e6t p\u00e5 at rejse hjem f\u00f8r tid og kaste Nato ud i en eksistentiel krise. For forsvarsalliancen har ingen tyngde og afskr\u00e6kkende effekt p\u00e5 eksempelvis Rusland uden den amerikanske storebrors aktive deltagelse i forsvaret af Europa. <\/p>\n
Begivenhederne i m\u00f8delokalet i 2018 har v\u00e6ret beskrevet andre steder f\u00f8r. Blandt andet hvordan den dav\u00e6rende danske statsminister Lars L\u00f8kke Rasmussen stiller sig op og giver Trump svar p\u00e5 tiltale, da Trump n\u00e6rmest h\u00e5ner de enkelte landes regeringsledere. Det vil L\u00f8kke ikke finde sig i. Is\u00e6r ikke n\u00e5r Danmark var det land, der m\u00e5lt per indbygger mistede flest soldater i Afghanistan. En krig USA bad Danmnark og flere andre Nato-lande deltage i efter terrorangrebene mod USA den 11. september 2001.<\/p>\n
Her tilf\u00f8jer manden, der sad lige ved siden af Trump og lidt modvilligt gav L\u00f8kke ordet, et ekstra lag til den dramatiske fort\u00e6lling. <\/p>\n
Samtidig l\u00f8fter han sl\u00f8ret for en r\u00e6kke andre sm\u00e5 og store kriser. USAs pludselige exit fra Afghanistan, som man da ikke lige havde orienteret de \u00f8vrige Nato-lande om. Men som de facto bet\u00f8d, at alle vestlige lande var n\u00f8dt til at forlade landet over stok og sten i august 2021. Tyrkiets kraftige modstand mod at lukke Sverige ind i alliancen og meget mere.<\/p>\n
Og Stoltenberg skjuler ikke, at han p\u00e5 et personligt plan er ked af, at Vesten og Rusland ikke er p\u00e5 talefod. At russerne i Stoltenbergs optik valgte krigsvejen. For den tidligere norske statsminister kan huske dengang de to nabolande kunne tale sammen og blandt andet blev enige om delingen af Barentshavet.<\/p>\n
Samtidig l\u00f8fter Stoltenberg lidt af sl\u00f8ret for den politiske bagage han har med hjemmefra. Fra opv\u00e6ksten i det meget politiske hjem med den norske toppolitiker Thorvald Stoltenberg som Jens’ far og familiens midtpunkt. Og fra Jens Stoltenbergs eget liv i norsk politik. Blandt andet om ungdommelig Nato-modstand og USA-skepsis.<\/p>\n
Knap 500 sider lyder af meget. Og i Clinton-biografien oplevede vi hvor dr\u00e6bende kedeligt det risikerer at blive, n\u00e5r begivenheder gennemg\u00e5s i kronologisk r\u00e6kkef\u00f8lge. Det g\u00f8r Stoltenberg ogs\u00e5 her. Men begivenhederne er bare s\u00e5 nervepirrende sp\u00e6ndende, at det aldrig bliver kedeligt. Og 499 sider er ikke \u00e9n side for meget.<\/p>\n