{"id":6838,"date":"2011-01-23T00:21:15","date_gmt":"2011-01-22T23:21:15","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=6838"},"modified":"2011-01-23T16:07:18","modified_gmt":"2011-01-23T15:07:18","slug":"bo-lidegaard-kampen-om-danmark-1933-%e2%80%93-1945","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=6838","title":{"rendered":"Bo Lidegaard: Kampen om Danmark 1933 \u2013 1945"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/kampen-om-danmark1.jpg\" align=left hspace=10 width=150>Nogle b\u00f8ger k\u00f8ber man og t\u00e6nker: \u201dDet lyder s\u00f8rme sp\u00e6ndende. Den vil jeg l\u00e6se i en sommerferie eller i de m\u00f8rke vinteraftener\u201d. Og s\u00e5 f\u00e5r den ellers lov til at st\u00e5 p\u00e5 boghylden i flere \u00e5r, for der er hele tiden noget nyere og mere aktuelt man liiiiiige skal have l\u00e6st f\u00f8rst. S\u00e5dan en bog har \u201dKampen om Danmark 1933 \u2013 1945\u201d v\u00e6ret for mig. Jeg k\u00f8bte den, da den udkom i 2005 og har f\u00f8rst nu f\u00e5et den l\u00e6st. Men p\u00e5 den anden side, om man l\u00e6ser om bes\u00e6ttelsen 60 eller 66 \u00e5r efter den sluttede, g\u00f8r nok ikke den store forskel.<\/p>\n<p>Men her i intermezzoet mellem efter\u00e5ret og julens syndflod af nyudgivelser og den forsinkede udgivelse af tredje bind af Poul Nyrups erindringer (perioden som statsminister), som vi \u00e6ngsteligt venter p\u00e5, har jeg kastet mig over Bo Lidegaards mammutv\u00e6rk om dansk politik op til og under anden verdenskrig.  S\u00e5 selvom bogblogger.dk p\u00e5 det seneste har udviklet sig til kun at v\u00e6re anmeldelser af nyudgivelser, s\u00e5 g\u00f8r jeg her en undtagelse.<\/p>\n<p>Hvis ikke man var en voksen mand\/kvinde i 30&#8217;erne, og derfor er mere end 90 \u00e5r gammel, s\u00e5 er bogen en grundig og n\u00f8gtern gennemgang af noget, som vi kun har h\u00f8rt om i historietimerne. Her kommer vi blot langt l\u00e6ngere ned i materien uden at vi mister overblikket og forst\u00e5elsen af de lange linjer i den f\u00f8rte politik.<br \/>\n<!--more--><br \/>\nStyrken ved \u201dKampen om Danmark 1933 \u2013 1945\u201d er netop, at den ikke blot starter den 9. april 1940, men at man f\u00e5r forhistorien med. Hvad var det for en politik, der blev f\u00f8rt og hvad var det for en virkelighed, der herskede i 1930&#8217;ernes Danmark og Europa? Med den vidensballast f\u00f8rer Lidegaard os ind i det politiske Danmark efter den 9. april og giver blandt andet en grundig gennemgang af hvordan det p\u00e5 n\u00e6rmest mirakul\u00f8s vis lykkes os, med Scavenius i spidsen, at f\u00f8re den siden hen s\u00e5 omdiskuterede samarbejdspolitik med tyskerne og samtidig fremst\u00e5 trov\u00e6rdige over for Storbritannien og de \u00f8vrige allierede.<\/p>\n<p>Bo Lidegaard tager ikke personlig stilling til om Scavenius og departementschef Svenningsen gjorde det rigtige, men han p\u00e5viser meget klart hvilke positive effekter deres kontroversielle ageren havde. En ageren, der kun var mulig fordi der i Stockholm, London og Washington sad gode folk, der kunne tale den danske sag over for de allierede og forklare at alternativet havde v\u00e6ret langt v\u00e6rre, hvis ikke vi havde samarbejdspolitikken. <\/p>\n<p>Han f\u00e6lder heller ikke dom over effekten af modstandsbev\u00e6gelsens arbejde, s\u00e5dan som andre historikere f\u00f8r ham ellers har gjort. Nogle gange med konklusionen at deres arbejde havde meget lille effekt. Det er ikke s\u00e5 meget selve sabotageaktionerne og det illegale arbejde, som Lidegaard kommer ind p\u00e5. Han fokuserer p\u00e5 den politiske rolle modstandsbev\u00e6gelsen spillede og is\u00e6r den rolle de gerne ville havet spillet. Her var man nemlig langt fra begejstret for den danske n\u00e6rmest f\u00f8lgagtige tyskervenlige samarbejdspolitik, som opfattedes som virkelig pinlig for nationens selvopfattelse. Men det lykkes i krigens sidste \u00e5r at f\u00e5 politikerne og modstandsfolkene til at sl\u00e5 ind p\u00e5 nogenlunde samme kurs. Modstandsfolkene, hvor af mange af de centrale personer har siddet trygt og godt i eksil i Stockholm og London under de fem m\u00f8rke \u00e5r, m\u00e5 dog se sig udman\u00f8vreret af de klassiske politikere med de folkelige mandater i ryggen ved dannelsen af den nye regering efter befrielsen. <\/p>\n<p>Titlen \u201dKampen om Danmark\u201d hentyder ikke blot til kampen mellem det etablerede politiske system og s\u00e5 modstandsbev\u00e6gelsen, der mente de i h\u00f8jere grad havde folket bag sig. Den hentyder ogs\u00e5 til kampen om magten mellem de etablerede partier og kommunisterne. Om hvordan is\u00e6r Socialdemokratiet, med de kommende statsministre H.C. Hansen og Hans Hedtoft i meget aktive roller, k\u00e6mpede ind\u00e6dt for at indgr\u00e6nse kommunisternes indflydelse. <\/p>\n<p>Der er, ikke overraskende, skrevet hyldemeter p\u00e5 hyldemeter om Danmark under den anden verdens krig og et utal af delelementer i den fort\u00e6lling er blevet gransket og beskrevet i b\u00f8ger, afhandlinger og film. S\u00e5 det er bestemt ikke fordi Bo Lidegaard fylder et tomrum ud og beskriver et kapitel i Danmarkshistorien, som ellers har st\u00e5et hen i et m\u00f8rke. Hans bog handler om den nok mest velbeskrevne periode i landets historie. Men han g\u00f8r det p\u00e5 en meget letforst\u00e5elig m\u00e5de, hvor han ikke fortaber sig i desperat at skulle dokumentere en p\u00e5stand, s\u00e5dan som man nogle gange ser mere politiske historikere fors\u00f8ge at p\u00e5vise noget, som passer ind i deres overordnede verdensbillede. \u201dKampen om Danmark 1933 \u2013 1945\u201d er en n\u00f8gtern men samtidig nuanceret og detaljeret fort\u00e6lling om det politiske spil i Danmark i disse meget centrale \u00e5r. Den giver os, der ikke var voksne dengang, en grundig gennemgang af hvad der skete, hvorfor man gjorde som man gjorde og hvad det p\u00e5 sigt bet\u00f8d. For den n\u00e6sten umulige balancegang med samarbejdspolitik med den ene h\u00e5nd og allieret i alt end af navn med den anden h\u00e5nd, f\u00f8rte Danmark i gennem de fem \u00e5r og sikrede at vi i 1945 kunne indtr\u00e6de i den nye verdensorden p\u00e5 linje med de allierede lande og de lande, som Norge og Holland, hvor man havde v\u00e6ret underlagt en meget mere fjendtlig bes\u00e6ttelse. Vi kom ud af det med skindet p\u00e5 n\u00e6sen og \u00e6ren i behold. <\/p>\n<p>\u201dKampen om Danmark 1933 \u2013 1945\u201d er en moderne hj\u00f8rnesten i forst\u00e5elsen af Danmarks politik i \u00e5rene op til og under anden verdenskrig og Bo Lidegaard form\u00e5r p\u00e5 fornem vis at g\u00f8re det letforst\u00e5eligt og samtidig bevare tyngden i fort\u00e6llingen. Han sk\u00f8jter ikke hen over emnerne, men g\u00e5r derimod i dybden uden at man taber tr\u00e5den. En fin balancegang, som ikke alle historikere og personer med meget stor viden om et emne form\u00e5r. For det nytter ikke noget at have historien og have den underst\u00f8ttet af alverdens kilder, hvis ikke man kan formidle den. Men netop dette g\u00f8r Lidegaard til UG med kryds og slange. <\/p>\n<p>N\u00e6ste opgave, mens jeg venter p\u00e5 Nyrup, m\u00e5 v\u00e6re Lidegaards to-binds v\u00e6rk udgivet i 2001 og 2002 om tidl. Statsminister Jens Otto Krag, hvor jeg for adskillige \u00e5r siden gik i st\u00e5 midtvejs i bind 1. Naaarhh, jeg har vist lige noget mere aktuelt jeg skal have l\u00e6st f\u00f8rst. Krag er jo d\u00f8d, s\u00e5 om jeg l\u00e6ser om ham i dag eller n\u00e5r jeg g\u00e5r p\u00e5 pension betyder vel ikke det store. Det er der dog s\u00e5 lang tid til, at jeg risikerer at siderne er gulnede. <\/p>\n<p><em>Bo Lidegaard: \u201dKampen om Danmark 1933 \u2013 1945\u201d. Gyldendal 2005. 630 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Nogle b\u00f8ger k\u00f8ber man og t\u00e6nker: \u201dDet lyder s\u00f8rme sp\u00e6ndende. Den vil jeg l\u00e6se i en sommerferie eller i de m\u00f8rke vinteraftener\u201d. Og s\u00e5 f\u00e5r den ellers lov til at st\u00e5 p\u00e5 boghylden i flere &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,24,33],"tags":[],"class_list":["post-6838","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie","category-politik-debat","category-samfund"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6838","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6838"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6838\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6863,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6838\/revisions\/6863"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6838"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6838"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6838"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}