![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/Carina-Burman-Doeden-tager-paa-ferie-202x300.png\")
Jeg havde egentlig forestillet mig, at en bustur gennem Europa i midten af 1950\u2019erne ville v\u00e6re pr\u00e6get af s\u00f8vnige landskaber, turister med kameraer og sm\u00e5 udr\u00e5b, n\u00e5r vi passerede et ber\u00f8mt sted. Men Carina Burman vender det hele p\u00e5 hovedet. Hun sender os med p\u00e5 en rejse, hvor feriestemningen hurtigt f\u00e5r et m\u00f8rkt sk\u00e6r, og hvor du som l\u00e6ser m\u00e6rker, at intet er s\u00e5 hyggeligt, som det f\u00f8rst ser ud.<\/p>\n
Vi befinder os i 1956. Vores hovedperson, Florence Granat, er journalist og anmelder, der egentlig har f\u00e5et besked p\u00e5 at hvile ud. Hun g\u00e5r modvilligt ombord p\u00e5 en busrejse, der skal bringe hende til Rom. Men snart st\u00e5r det klart, at hendes ferie ikke bliver den hvile, hun havde h\u00e5bet p\u00e5. For da en medpassager under mystiske omst\u00e6ndigheder d\u00f8r, f\u00e5r Florrie sv\u00e6rt ved at holde sig p\u00e5 sidelinjen. Hun begynder at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l, ikke kun til de \u00f8vrige rejsende, men ogs\u00e5 til sig selv: Hvor langt kan man egentlig stole p\u00e5 fremmede mennesker, n\u00e5r man er l\u00e5st fast sammen med dem i et lille k\u00f8ret\u00f8j, der hele tiden bev\u00e6ger sig fremad?<\/p>\n
Jeg blev grebet af den m\u00e5de, Burman bygger atmosf\u00e6ren op p\u00e5. Hun skriver i et sprog, der emmer af 50\u2019erne, men uden at det virker gammeldags. Replikkerne er lette, men bag dem lurer hemmelighederne. Du fornemmer hele tiden, at hver passager har en fortid, der ikke t\u00e5ler dagens lys. Det giver bogen en knitrende sp\u00e6nding, som er mere psykologisk end blodig. L\u00e6seren bliver fanget, ikke af effekter, men af stemningen i bussen, af blikkene, der veksles, og af de sm\u00e5 detaljer, som m\u00e5ske \u2013 eller m\u00e5ske ikke \u2013 peger i retning af et mord.<\/p>\n
Samtidig er der en charme over v\u00e6rket. Burman bruger krimigenrens velkendte greb p\u00e5 en m\u00e5de, der f\u00f8les frisk og egenartet i stedet for at fremst\u00e5 som en kopi. Hun kender de gamle formler og bruger dem til at skabe sin egen rytme. Jeg var is\u00e6r vild med de sm\u00e5 beskrivelser af tidens rejsekultur: termokander, frakker, cigaretter i det lukkede rum. Det er s\u00e5 velplaceret, at jeg n\u00e6sten selv sad i s\u00e6det med udsigt til de europ\u00e6iske veje.<\/p>\n
Der er dog ogs\u00e5 svagheder. Hist og her tr\u00e6kker handlingen lidt i langdrag. N\u00e5r alt udspiller sig i et s\u00e5 lukket rum, kr\u00e6ver det et stramt greb om plottet, og ikke alle kapitler har den n\u00f8dvendige skarphed. Du kan m\u00e6rke, at Burman vil noget mere end blot at underholde \u2013 hun vil indfange en tids\u00e5nd \u2013 men det betyder ogs\u00e5, at tempoet svinger. Som l\u00e6ser skal du acceptere de stille partier for til geng\u00e6ld at f\u00e5 en rigere oplevelse af milj\u00f8 og karakterer.<\/p>\n
Alt i alt er \u201cD\u00f8den tager p\u00e5 ferie\u201d en underfundig og stemningsfuld krimi. Den er mere subtil end spektakul\u00e6r, men til geng\u00e6ld efterlader den et st\u00e6rkt indtryk af mennesker fanget i et spil, hvor b\u00e5de sandheder og l\u00f8gne er p\u00e5 rejse. Den vil is\u00e6r gl\u00e6de dem, der holder af klassiske krimier med et historisk tvist \u2013 og som gerne vil l\u00e6ne sig tilbage og blive f\u00f8rt gennem Europa i selskab med en forfatter, der har blik for b\u00e5de detaljen og den st\u00f8rre fort\u00e6lling.<\/p>\n
Carina Burman: \u201dD\u00f8den tager p\u00e5 ferie\u201d, Forlaget Turbine, 309 sider, p\u00e5 dansk ved Anne Skov Thomsen, udkom september, 2025<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:
\nLucy Foley: G\u00e6stelisten<\/a><\/p>\n